“Jeg har ikke lyst til, at du skal holde min nyfødte baby”
Rigtig mange nybagte mødre sidder med en følelse af, at noget er forkert, når de lader andre holde deres nyfødte baby. Det er svært at sige nej til, og moderrollen udfordres, fordi diskursen ofte lyder, at man er en hønemor, hvis man ikke kan give sit barn fra sig.
Desuden tænker mange kvinder også over, at de ikke vil gøre bedsteforældre, veninder m.fl. kede af det ved at sige nej tak til at få holdt sin baby.
De mange sanseindtryk
Med mine egne børn har jeg oplevet, at hvis jeg lod dem gå for meget fra arm til arm, kunne de reagere senere på dagen/aftenen og græde meget. Min fornemmelse var, at de først kunne bearbejde alle de mange sanseindtryk såsom lyde, lugte, farver, nye stemmer og andre energier senere, hvorfor reaktionen aldrig kom, mens der var gæster.
Det må jo være stressende eller i hvert fald overvældende for en helt nyfødt baby, der har alle sanser åbne og lige er kommet ud af den trygge og varme livmoder at skulle forholde sig til så meget nyt. Også selvom baby sover, imens han/hun bliver holdt.
Det kan således være svært at forklare sine barselsgæster, at baby reagerer på at blive holdt af andre, når baby ligger og sover så sødeligt, mens der er besøg. Men du er slet ikke nødt til at forklare noget. Som forældre er det jer, der ved bedst. En måde at undgå, at baby bliver taget op af andre, er at have den lille i en vikle på maven, for så kan du sige “hun sover lige”, hvis du ikke ønsker at tage snakken.
Bedsteforældre
De nybagte og spændte bedsteforældre vil ofte stå i kø for at få lov at holde deres nye barnebarn, så hurtigt som muligt. Og det kan man jo godt forstå. Nogle vælger at vente en dag med at fortælle, at de har født, fordi de gerne vil være alene med baby de(t) første døgn, lande oven på fødslen, forstå at man er blevet forældre osv. 
Det kan være, at det er vigtigt for dig at styrke tilknytningen mellem bedsteforældre og baby. Det kan derfor føles rigtigt, at bedsteforældre skal holde baby og snuse alle de duftstoffer, baby frigiver fra hår og hovedbund lige efter fødslen, som udløser oxytocin og styrker tilknytningen.
Det kan også være, at du mærker i din mave, at der kommer til at gå nogle dage, en uge eller mere, før du er klar til, at andre skal holde din baby.
Begge dele er lige rigtige. Det er JER SOM FORÆLDRE, der bestemmer og det, I føler er det rigtige, er det rigtige. Lad ikke jeres intuitive fornemmelser forstyrre af andres meninger, men forsøg at tune ind på, hvad mavefornemmelsen fortæller jer.
Moderrollen
Jeg hører ofte, hvordan vi som samfund hylder de mødre, der kan give deres børn fra sig med det samme. “Hun er godt nok en sej mor, der bare kan give slip på sit barn”. Det handler måske om, at vi sammenligner os med de andre nybagte mødre på instagram, og at vi derfor er nødt til at komme i gang så hurtigt som muligt.
Baby skal ud i barnevognen med det samme, så mor kan komme ud og “få sin krop tilbage” (Spoiler: Du får ikke din krop tilbage, med mindre du kan gå tilbage i tiden – kroppen forandrer sig på smukkeste vis hele livet igennem.) Det kan også handle om, at det er alt for overvældende for mor – at blive mor – og derfor kan det være rart at “slippe for” at holde sin baby 24 timer i døgnet.
Min anbefaling er: Slip alt det, slip kontrollen, smæk benene op og NYD den korte tid, hvor du bare kan sidde/ligge og amme dagen lang og ikke behøver at lave andet. Den tid kommer aldrig igen. Og pludselig en dag har du ligefrem lyst til at rejse dig for at rydde op, ordne vasketøj osv.
Indtil da kan det være, at din eventuelle partner kan sørge for det. Eller du kan lave et system med, hvor meget tid, du må bruge på det om dagen, så du husker at sætte dig og nyde din baby!
Tilknytning
Kan det mon forstyrre tilknytningen, hvis baby bliver holdt af alt for mange forskellige mennesker? Det vil nogen mene, men det vigtigste i den sag er, at du mærker efter, hvad der er rigtigt for jer og jeres barn. Det hele er helt nyt. Du er som mor selv nyfødt i moderrollen. Ting, du ikke havde drømt om som værende vigtige, inden du blev mor, kan bare fylde alt nu, hvor du er gravid eller sidder med din guldklump i armene.
Beskyttertrangen er et urstinkt, som i høj grad vækkes, når vi bliver gravide og i særdeleshed, når vi får vores baby op hud-mod-hud. Det er meningen fra naturens side, for engang skulle vi jo beskytte vores nyfødte mod rovdyr eksempelvis, og tilknytningen sikrede artens overlevelse.
I dag er farerne ikke rovdyr, men hjernen kan opfatte det, at andre tager vores barn, som samme potentielle fare. Så vær du bare stolt over din urhjerne og over, at du har så stærk en beskyttertrang og så dyb en tilknytning til dit barn.
Tiden med vores nyfødte er så ekstrem kort. Jeg tror, de fleste forældre drømmer sig tilbage til den ro og alle de stærke følelser, der var på spil de første par uger. Det er helt unikt og stort, selvom det også kan være hårdt og til tider overvældende.
