Jeg åbner op for klienter igen 1/10-26 ❤️

Fokusset i barselsperioden er at styrke jeres forældrekompetencer med udgangspunkt i jeres families situation og behov, så både I og jeres barn er trygge. Det er en særlig fase for mor, baby og partner, da der sker biologiske, følelsesmæssige og sociale forandringer. De vigtigste elementer er babys trivsel, mors restitution og jeres psykiske velbefindende, og her betyder det rigtig meget, at I får etableret en velfungerende amning, såfremt I ønsker det. 

En ammevejledning kan være for jer, der ønsker at blive set, hørt og mødt i den unikke situation, som I står i med amning. Jeg tilbyder ammeforberedelse, ammevejledning, ammebesøg og telefonisk support. Desuden kan jeg vise jer forskellige teknikker til at massere jeres baby for bedre trivsel, for at lindre mavepine og for generel velvære.

Jeg lægger vægt på at styrke jer, så I fastholder jeres autonomi og bliver hjulpet på vej til at lytte efter jeres egen intuition om babys signaler omkring trivsel og sult. Jeg tilbyder også en god snak om, hvad der ellers fylder for jer. Det kan eksempelvis være en fødsel, der ikke gik som ønsket eller en baby, der har stærke reaktioner, som er hårde at rumme.

Min oplevelse er, at noget af det, der kan hjælpe, er at blive bekræftet i, at man gør det rigtige eller at blive tilbudt flere nye handlemåder, eksempelvis i forbindelse med amningen.

ammevejledning aarhus

Hvornår er ammevejledning nødvendigt?

Min ammevejledning tager selvfølgelig udgangspunkt i jeres situation, men typiske udfordringer jeg oplever, er: 

  • Usikkerhed omkring amning
  • Smerter ved amning
  • Sår og revner på brystet
  • Forkert sutteteknik
  • Udfordringer med ammestillinger
  • For meget eller for lidt mælk
  • Urolig baby eller baby med ondt i maven
  • Fravænning af suttebrik
  • En amning der generelt er kørt helt skævt
  • Ammestop
  • Behov for at få bearbejdet tidligere ammeerfaringer
  • Obs! Jeg vejleder ikke i klip af tungebånd, da det ligger udenfor mit område

Kæreste Astrid. Tusind tak igen for al støtte og hjælp! Endelig synes jeg, vi er ovenpå med det amning. Hun tager fint fat, spiser godt og tager også rigtig fint på. Det er virkelig sårbart som ny mor (også selvom det er tredje gang), der i den allerførste tid, og det var virkelig guld værd for mig, at du kunne komme ud til os så hurtigt og al din støtte over sms her efterfølgende. Dit arbejde er så vigtigt! <3
– Flergangsforældre

Praktisk
  • Du booker din ammevejledning via linket herunder, hvoraf priserne fremgår. Alle priser er inkl. 25 % moms.
  • Jeg kommer ud til jer til den aftalte tid og er hos jer ca. 1,5 timer. 
  • I skal ikke forberede noget, inden jeg kommer, og huset må gerne rode og evt. søskende være hjemme
  • Efter ammevejledningsbesøget hos dig, modtager du en skriftlig opsamling med plan, links osv. 
  • Når vi indgår et samarbejde om jeres amning, kan I bruge mig som telefonisk livline (sms) i 2 uger efter. Dvs. at når du investerer i en ammevejledning er det ikke kun de 1,5 timer, du får. Du får også mulighed for at sende sms på alle tider af døgnet (jeg svarer dog ikke om natten) og mulighed for at blive ringet op, så vi sammen når frem til løsningen på jeres udfordringer. 
  • Ved ammevejledning i hjemmet kører jeg ud i en radius af 20 min fra Hinnerup. Bor du længere væk, lægges km penge til (statens høje takst). Send en mail for at aftale tid, hvis du bor længere væk. 

Du kan skrive til mig på kontakt@enandenstart.dk eller via denne formular.

Obs! Tjek din spammappe for svar, hvis du ikke har hørt fra mig inden for et par hverdage. Nogle gange ryger mit svar i spam!

Din investering