Med et doulaforløb hos mig er I sikre på at være i gode og trygge hænder. Min vigtigste rolle er at give jer en kontinuerlig støtte før, under og efter fødslen. Det at føde kan være enormt ensomt, da ingen anden kan gøre det for jer. I betræder stien alene, men når jeres nærmeste tryghedsskabere er omkring jer, ser jer og forstår jer, kan det være styrkende. 

Min erfaring som doula er, at min tilstedeværelse er betryggende for begge forældre. Mor tør give sig hen til kroppens arbejde og læne sig ind i den store transformation, som fødslen er. Hun føler sig tryg, selvom hun er på ukendt land. Partneren oplever, at der er taget et pres af hans/hendes skuldre, så der er mere overskud til at give sin kvinde nærvær, aen, kys og kram eller hvad, hun måtte ønske. 

Udover adgang til en masse viden omkring graviditet, fødsel og amning, får I med mig som doula en fødselsvidne, der taler jeres ønsker for fødslen. Jeg er 100% nærværende og bruger al min erfaring til at støtte, vejlede og oplyse jer gennem en af de største oplevelser, man kan få. 

Indgår I i et forløb med mig, så er I under mine vinger, og jeg giver jeg jer alt, hvad jeg har. I må ikke tvivle på, at jeg har jer. 

Læs mere om mig og min baggrund her.


Hvordan foregår det? 

Når I finder ud af, at I måske godt kunne ønske jer at have mig som doula til jeres fødsel, så send mig en mail. Skriv gerne i så god tid som muligt, så der er størst chance for, at jeg er ledig omkring jeres terminsdato. 

Vi aftaler så et uforpligtende og gratis møde á ca. 30 minutter, hvor vi ser, om kemien er tilstede. Det kan foregå over telefonen eller hos mig i Doula Huset.
Bliver samarbejdet aktuelt, modtager I en kontrakt, hvor mit doulaforløb er beskrevet.

Send en mail


Hør Saras oplevelse af at have mig med som doula til sin fødsel.


“Det var en enorm tryghed for både mig og min kæreste at have Astrid med til fødslen af vores søn. Det var så dejligt med et ekstra sæt hænder og en mere, der kendte mig og mine behov og ønsker. For mig var det vigtigt, at der hele tiden var en hos mig og Astrids deltagelse betød, at fødslen også blev en fantastisk oplevelse for min kæreste. Jeg synes, en fødsel er en meget intim oplevelse mellem kvinden og hendes mand, men Astrid mestrede på smukkeste vis at stå i baggrunden, når det var passende og virkelig også at byde ind, når jeg havde brug for det. Hun tog over på de tidspunkter, som vi havde aftalt inden, og hun mindede mig om de ting, vi havde øvet og talt om.”
– Førstegangsforældre


Doula-effekten

Forskning har vist, at det at have en kontinuerlig støtte gennem fødslen kan medføre

  • 39% lavere risiko for kejsersnit
  • 15% større chance for spontan vaginal fødsel
  • 10% mindre risiko for behov for medicinsk smertelindring
  • 41 minutters kortere fødsel
  • 38% mindre risiko for lav apgar score hos babyen efter 5 min
  • 31% mindre risiko for dårlig fødselsoplevelse

Kilde: Evidencebasedbirth.com


Alle priser er inkl. moms
Mulighed for tilkøb af timer med 25% rabat

“Kære Astrid. Tak! Tak fordi du var så meget mere end min doula. Tak for de gode, fødselsnørdede, inspirerende samtaler. Tak fordi du var en mor-figur af den mest oprindelige, oprigtige art. Tak for din visdom. Tak for din bekræftende tilgang og støtte på netop min vej. Tak fordi du mindede mig om min egen visdom også når jeg var ensom, bange og i tvivl. Tak fordi du hjalp mig igennem smerten med en hånd, et blik eller et ord. Tak fordi du aldrig blev bange, selv da jeg blev det.” 
– Andengangsmor


Møderne inden fødslen kan indeholde:

Ved fødslen er jeg fuldt tilgængelig, fra I ønsker, at jeg skal komme, til I er landet godt på den anden side, ca. 2-3 timer efter fødslen.

Møderne efter fødslen kan indeholde:

  • Barselsbesøg, herunder ammevejledning, hjælp til babytrivsel og snak om jeres trivsel mm.
  • Rebozolukning (kun for deluxe & deluxe+)
  • Moderkageaftryk (kun for deluxe & deluxe+)
  • Motherwarming (kun for deluxe & deluxe+)

Generelt:

  • Møderne kan foregå hos mig i Doula Huset Aarhus eller hos jer
  • Hvis I skal føde hjemme, foretrækker jeg mindst et møde hos jer
  • Sker fødslen uden for terminsmåneden, gør jeg alt for at komme alligevel
  • Kørselstillæg af kilometerpenge efter gældende takster, tur/retur fra min adresse
  • Ratebetaling er selvfølgelig en mulighed, men det fulde beløb bør være betalt inden fødslen
  • Hvis I skal føde hjemme og låne fødekar, så skal I selv købe liner og slangen til at påfylde karret med. Jeg har luftpumpe, vandpumpe, tømningsslange og koblinger til vandhanen.

Ang. booking af doulaforløb:

Fra 2023 tilbyder jeg kun doulaforløb med to doulaer, hvor vi er på kald på skift i jeres terminsperiode. I vil lære os begge lige godt at kende, og hvis det er muligt, kommer vi begge til fødslen.

Send mig en mail for at høre, om jeg er ledig i din terminsperiode 

Send en mail


Læs flere udtalelser