Som doula får jeg ofte spørgsmål om, hvordan partnere eller fædre oplever min deltagelse i fødslen. Det har jeg skrevet generelt om på min FAQ-side. Her på siden kan du få et konkret indblik i, hvilke fødselsoplevelser Damon og Jonas havde, da jeg fødte med dem og deres partnere i sommeren år 2020.


Jonas: Følelser af lettethed over at Astrid skulle med til fødslen

En hektisk fødselsoplevelse i bagagen
Jonas er en 37-årig programmør og iværksætter, der nu kan kalde sig far til tre. Fødslen af deres to første børn foregik på hospitalet. Jonas beskriver den første fødsel som meget almindelig, mens den anden var hektisk og forhastet. “Vi nåede kun lige nøjagtigt ind på fødestuen inden min kæreste kom i pressefasen. Så jeg vil sige, at til nummer to fødsel, der havde det været virkelig rart at have en doula, fordi vi havde den der oplevelse af, at jordemoderen faktisk kun kom, når man trak i den der alarmsnor, og vi anede ikke rigtigt, hvad der foregik, eller hvad der skulle ske.” Fødslen af deres tredje barn foregik hjemme og det var Jonas’ kæreste, der havde taget initiativ til at hyre Astrid med som doula. Jonas var ubekendt med doulaer, så han skulle først lige forstå, hvilken rolle de havde. Jonas’ reaktion var derefter positiv: “Jamen jeg tror faktisk jeg blev lettet på en eller anden måde. (…) Da hun så fortalte om, hvad det var, så synes jeg egentligt, det var meget betryggende, og det virkede som en god hjælp at have. Det virkede som en, der var ekspert i de ting, som man lidt forventer at faren skal gøre eller sætte sig ind i. Så det passede mig egentligt enormt godt.

Jordemoder, doula og far med hver sin rolle
Når Jonas mindes fødslen af deres tredje barn, har han en oplevelse af, at der var en god harmoni mellem både jordemoderen, Astrid og ham selv. Jordemoderen stod for det specifikke sundhedsfaglige mens Astrid havde “kig på hele situation”. Astrid brugte sin ekspertise, erfaring, metoder og viden til at tage sig af Jonas’ kæreste. Derfor passede det Jonas godt, at hans rolle blev mere praktisk, så han stod for at skabe hygge, lave mad og give kys og holde sin kæreste i hånden: “Så kunne man stå for at gøre det hyggeligt, og så vidste jeg, at Astrid nok skulle sørge for, at min kæreste fik det, som hun havde brug for.” Jonas fortæller, at Astrid gav Jonas’ kæreste rebozo og massage, tog billeder og generelt skabte en god stemning idet hun også hyggede sig med jordemoderen. Samtidigt forestiller Jonas sig, at de uden Astrid ville have manglet et par hænder til fødslen: “Fordi tit var der faktisk brug for så mange hænder til at gøre de ting, der skulle gøres, fordi man ikke havde den her full featured fødestue, hvor alt bare lige er inden for rækkevidde. Bare sådan noget med at få fyldt fødekarret og holde øje med at det er den rigtige temperatur. Alle mulige ting, der skulle gøres, hvor man egentligt har brug for at være en jordemoder og en fødselshjælper og en mand. Ja så det er svært at forestille sig, hvordan det havde været, hvis hun ikke havde været der, men jeg kunne hvert fald se, at der var brug for, at hun var der, med den oplevelse vi havde her.

Jonas med sin kæreste ved fødslen af deres tredje barn

Doulaforløbet fik tredje barn i fokus
Jonas fremhæver, at doulaforløbet med Astrid også gjorde, at ham og hans kæreste fik talt om fødslen, da de med tredje barn ikke blev tilbudt fødselsforberedelse fra det offentlige: “Når man har flere børn så er det egentlig svært at finde tid til overhovedet at snakke om den forestående fødsel. (…) Så de der besøg Astrid havde med os, det var egentligt der, hvor vi fik tænkt over: ‘hvad er det egentligt, der skal ske til den her fødsel’.” Dertil oplevede Jonas det som en fordel, at Astrid gjorde fødselsforberedelsen meget konkret: “Hun havde fået os til at lave lister over, ‘hvad skal vi gøre inden fødslen’ og ‘hvad skal vi have klar til når fødslen går igang’. Så det var meget håndgribeligt.

Svært som far at være den perfekte fødselshjælper
Flere gange kaster Jonas lys på, hvorfor det som far var betryggende at have Astrid med til fødslen. Han fortæller, at man som far ikke rigtig kan træne sig op til at være den perfekte fødselshjælper, fordi man ikke kan komme til at prøve det, andet end når det virkelig gælder. Jonas siger: “(…) det er lidt sådan en syret situation, hvor man har kun én chance for at gøre det rigtigt, og alt hvad man ligesom gør forkert, det kommer til at betyde meget.” Jonas sammenligner situationen med en analogi fra fodboldverdenen og siger, at det er: “ (…) som at være målmand på et fodboldhold; altså hvis man gør det godt, så er der ikke rigtig nogen, der husker en, men hvis man laver en brøler, så bliver du husket for altid.” Jonas fortæller, at: “(…) min måde, at se min rolle, det er meget at være skafferen og stik-i-rend-dreng, men hvor man ikke altid får at vide, hvad man skal gøre”. Fra Astrid oplevede han til gengæld flere gange konkrete invitationer til, hvad han kunne gøre under fødslen. Han fremhæver også, at Astrid kom ud til sin kæreste umiddelbart efter fødslen og hjalp med en ammevejledning, og fortæller, at: “(…) det er jo sådan noget, hvor man som mand har nul chance for at hjælpe.

En doula giver mening – også ved fødsel nummer ét
Dét at have en doula med til fødslen er noget, som Jonas anbefaler andre. Han fortæller: “(…) det er som om, at man går et level op for hvert barn man får, og nu er vi på det level, hvor vi begynder at kigge på hjemmefødsel og doula. Men at det jo egentligt i virkeligheden er endnu mere aktuelt ved barn nummer ét.” Når Jonas husker tilbage, var doulaer slet ikke på hans radar ved første fødsel. Han havde selv en idé om, at det danske sundhedsvæsen havde “det helt perfekte set-up”. Derfor kommer Jonas også frem til, at en doula kan være relevant selv ved første fødsel, fordi man ikke ved, hvilken fødsel man står over for. “Jeg tror, at hvis man var bagklog, så ville jeg da mene, at det var til den første fødsel, hvor det giver endnu mere mening, fordi der er det hele mere nyt. Og det er der, hvor det ville være endnu federe, at have en, der kunne komme med de sådan lidt mere alternative behandlingsformer i stedet for, at man bare kommer ind i den der sygehusmølle.” Med sin oplevelse af Astrid, beskriver Jonas en doula som: “En ekspert i fødsler med fokus på de alternative eller ikke-gængse, sundhedsfaglige metoder.


Damon: Med Astrid var det som at spille i Champions League med Messi eller Ronaldo på sit hold

Det var som om der manglede noget ved første fødsel
Damon er netop nybagt far til sit andet barn. Han er dansk-amerikaner, 40 år og arbejder som softwareudvikler. Ham og hans kones første fødsel var på fødeafdeling på Aarhus Universitetshospital og anden fødsel var hjemme hos dem selv. Til spørgsmålet om, hvorfor Damon og hans kone ville have en doula, fortæller han, at første fødsel egentligt forløb fint, men at der var lange perioder, hvor de oplevede at være alene og i tvivl om, hvad der skulle ske. “While there was nothing really wrong with the first birth (…) our experience of the first birth was very much that we were there for 18 hours, and we really did not remember any of the tips we had. So we both felt we didn’t know what to do, so we kind of did not do anything.” Damon havde hørt om doulaer fra USA, så han var åben for muligheden, da hans kone ved anden fødsel foreslog det.

En fødsel er som at skulle spille Champions League
Selvom Damon havde deltaget i fødselsforberedelsen og stod over for fødslen af deres andet barn, havde han alligevel en oplevelse af at være uerfaren. Han beskriver, at den forventning, der er til en mand under fødslen, er som at blive bedt om at spille i Champions League med et minimalt erfaringsgrundlag: “ (…) it is literally like reading the Wikipedia page. (…) Sure, you may practice a few things, we did the breathing and sitting on a ball, but again it is like reading Wikipedia and getting a football handed to you and say ‘OK take this home and maybe kick it around in the backyard and show up Saturday for the Champions League’.” Damon fortæller dog, at selvom han stadig følte sig uforberedt til fødslen af deres andet barn, var det med Astrid som at være på hold verdens fodboldspiller, der kunne hjælpe og guide ham undervejs: “(…) it’s still the same, you are still going in incredibly unprepared, but it is almost like you get to have Ronaldo or Messi to tell you where to run and playing along the side with you, and saying ‘OK let us run over here’, and ‘kick the ball here’, and then of course if you miss it, they can sort of catch it.” Damon så derfor Astrids job som værdifuld for både sin kone og sig selv: “The doula is there for the mother, but also helps coach you.” 

Damon med sit andet barn

Lettere at være nærværende for sin kone med Astrid tilstede
Dertil fortæller Damon, at den støtte, som han oplevede Astrid give, var at hun sørgede for en masse små ting, som han aldrig ville vide, hvordan han skulle gøre. Astrid var for det første god til at sætte huset op til hjemmefødslen og have øje for, hvordan alt skulle arrangeres. Derudover havde Astrid god fornemmelse for Damons rolle, jordemoderens rolle og at fylde ind omkring dem. Astrid foreslog bevægelse, coachede gennem veerne, kom med forfriskninger og omslag til Damons kone, gav olie- og rebozomassage samt assisterede jordemoderen, da der skulle sys. Damon opsummerer det med: “ I think that the really nice thing about it was that sort of continuity of attention. (…) Astrid kind of did whatever needed to be done, so that the midwife could focus on the birth and I could focus on my wife.” Den forskel det gjorde for Damon var, at han derfor havde mulighed for at give al sin opmærksomhed til sin kone: “It allowed me to be present with my wife. (…) My job, my role, was really just to be fully paying attention to my wife, and encouraging her, and trying to make her feeling positive, and feeling okay, and like physical helping her with the contractions and sort of being the comfort”. Når Damon sammenligner sin egen rolle i fødslerne står han efter den anden fødsel tilbage med en oplevelse af at have været den bedst mulige støtte for sin kone. “(…) I did not know what I could have done better or worse through the first pregnancy, and I do not think I necessarily did much different, but the nice thing was that we both left feeling more confident. For me I felt more confident and ‘okay, I did what I needed to do’.

En doula støtter både mor og far
Det at have en doula er er også noget, som Damon vil anbefale andre fædre at overveje. Han mener, at det af forskellige årsager kan være skræmmende at være med til en fødsel og med Astrid blev det lettere at være involveret på en måde, der passede til ham. “Specifically as the father in a birth it is really nice to have someone who is supporting the mother, but they are also supporting you as the father. (…) I think maybe fathers can be apprehensive or maybe do not even want to be involved because this is a woman thing or whatever, so having a doula there helps because it allows you to be involved in a way that suits your strengths.” Slutteligt fortæller Damon, at selvom alle fødsler er unikke, så synes han det var nemmere med Astrid med på holdet. “Every birth is different, but it sure was a lot easier with Astrid.” 


En stor tak skal lyde til Damon og Jonas for at dele deres oplevelse af Astrid som deres doula.

Interviewene er bragt og formidlet af Helene, cand.scient.san.publ., oktober 2020.


Læs omtale fra medier, kunder, influencerekursister og jordemoder ved at følge linksene.