En af de hyppigste ammeudfordringer er tanken/følelsen; “Har jeg mælk nok?”. Det kan være så uendeligt svært at lytte til sin intuition, når Google og andre ”eksperter” fortæller en, at baby bør spise hver tredje time, eller at en amning SKAL tage 20 min.
Alle børn er forskellige, og ingen amninger kan sammenlignes. Selv sådan noget som brystvortens retning kan gøre, at en bestemt ammestilling ikke fungerer, selvom alle fortæller en, at ex. Laid back er den bedste ammestilling. Men det er den jo ikke, hvis baby er nødt til at hænge halvt ude i luften for at ligge korrekt i forhold til brystet.
Hvorfor er det så svært?
Mange mødre undrer sig over, at det ikke bare er lige til at amme. Det er jo naturligt, så hvorfor kan det være så svært? Hvad gjorde man før i tiden? Hvad gør man i kulturer, hvor alting ikke puttes i skema?
Måske er grunden til, at det for rigtigt mange mødre er så svært at få amningen til at fungere uden sår, smerter og en grædende baby, at vi lever i et såkaldt ekspertsamfund. De sidste mange årtier har fokus været meget mere på hovedet end på kroppen. Vi skal blive så kloge, at vi fuldstændig glemmer at lytte til vores kroppe og intuitionen. (Tilsyneladende går bevægelsen endelig i den anden retning).
Når man er vant til, at man kan læse sig til svarene på nærmest alting, så er det meget angstprovokerende, at svarene pludselig skal findes inde i en selv. Hvordan trives mit barn?
Ikke som de andre
I mange af mine ammesamtaler kommer vi tit frem til, at mor har en virkelig god intuition, og hun kan godt mærke, at hendes barn faktisk har det rigtig godt. Men hun er blevet hamrende nervøs over, at baby kun spiser 10 min ad gangen, eller at baby nogle gange kun spiser hver anden time i stedet for hver tredje, som hun har fået at vide, at baby skal. Det kan også være, at baby ikke gør som de andre babyer i mødregruppen.
Mange mødre føler, at de skal bestå, når der kommer sundhedsplejerske på besøg. Det behøver ikke at være, fordi sundhedsplejersken har sagt noget bestemt, men det handler måske om, at vi er gode til at smide vores autonomi væk, når der står en form for en autoritet og skal bedømme og vurdere os (Ligesom mange gør, når de træder ind på et hospital for at føde). Det er jo slet ikke det, sundhedsplejersken gør, men sådan kan det føles, når man skal vise, om ens barn har taget nok på og passer ind i et skema.
Grundlæggende er den store bekymring jo ”Er jeg en god nok mor, der kan holde mit barn i live. ” Som mor kan man være konstant bekymret, om der er nok mælk, for hvis der ikke er nok mælk, trives baby ikke og tager ikke nok på, og man tænker selvfølgelig worst case scenarioes, hvilket er temmelig stressende. Det værste, man kan sige til en nybagt mor, er “måske har du ikke nok mælk”. Den oplever vi også tit at skulle omkring på vores ammebesøg, fordi en mor har fået noget lignende at vide. Som udgangspunkt kan næsten alle kvinder amme og producere mælk nok (0,01-5 % kan ikke fuldamme).
Når man ikke har nok mælk
Der findes kvinder, som ikke producerer mælk nok. En af hovedårsagerne til det, er, at mor er stresset og sover for lidt. Der skal nemlig megen ro og hvile til for, at de gode hormoner kan sørge for en god mælkeproduktion og et godt mælkenedløb.
At mor skal få så megen søvn og hvile som muligt, betyder IKKE, at baby ikke skal ammes om natten. Det er nemlig om natten, at mælkeproduktionen øges ekstra, fordi det mælkedannende hormon prolaktin udskilles i højere grad om natten. Men det betyder, at mor skal prøve at lære at ligge ned at amme, så hun kan hvile, når baby spiser. Og at hun skal skrue ned til forventningerne til sig selv og alt det, hun bør nå på en dag.
Andre faktorer, der kan påvirke ammeforløbet negativt er manglende opbakning fra ens partner, at man introducerer en flaske til natten (fx), eller at man bliver rigid med intervallerne mellem amningerne, så mælkemængden har svært ved at justere sig til barnets behov.
What to do?
Mit ønske er, at alle kvinder kunne gå ind i moderskabet med troen på, at de sagtens kan amme, og at de har rigeligt med mælk. Næste gang du er i tvivl om amningen går godt nok, eller om dit barn trives, så spørg dig selv. Sæt dig ned, luk øjnene og mærk efter. Sluk for Google og andre kilder til frustration. Du skal selvfølgelig også kigge på dit barn for at vurdere, om det trives, og er du reelt i tvivl, skal din baby naturligvis undersøges.
Og så er du naturligvis altid velkommen til at booke en ammevejledning hos mig eller en af de andre, jeg henviser til.
