I dag er det 14 år siden, jeg fødte mit første barn. 14 år siden jeg blev født som mor, og vi blev født som familie ❤️😭 Vores ældste datter, Ellen Maj har fødselsdag i dag - kæmpe tillykke til mit store, kloge og fantastiske barn!
På min blog (via link i bio) har jeg for 4 år siden delt min fødselsberetning, som jeg heldigvis skrev ned kort efter fødslen, for hold da op, hvor glemmer jeg mange små detaljer med tiden.
“Jeg følte mig vældig godt forberedt til min fødsel. Jeg havde dyrket en masse yoga og havde været til forskellige foredrag, men jeg havde ikke øvet nogle teknikker. Jeg tror dog heller ikke, at jeg ville have kunnet bruge dem med vestorm – det var simpelthen så overvældende, at jeg bare måtte hænge i med alt, hvad jeg kunne.
Jeg var i lang tid vred over, at jeg var blevet sat i gang, for jeg vidste bare, at jeg ville reagere voldsomt på det, ligesom jeg reagerer stærkt på så mange andre kunstige ting. Det føltes imidlertid ikke som et valg at blive sat i gang eller at vente, fordi lægen trak ”død baby-kortet”. Og fordi det ikke føltes som et valg, jeg selv havde truffet, føltes det som et overgreb på min krop, ligesom klippet i høj grad også var det. Jeg brugte mange timer på at genoptræne det ”døde” område af arvæv.
Inderst inde havde jeg haft en drøm om hjemmefødsel, men det var ikke ”moderne” dengang, og jeg kendte ingen, der havde prøvet det eller talte om det. Derfor blev det ikke virkeligt for mig første gang, men da jeg blev gravid igen, og jeg mødte jordemoder Helene Bovin, som sagde ”skal du ikke bare føde hjemme?”, vidste jeg, at det var den rigtige setting for mig.
Men først skulle jeg bearbejde min vrede mod sygehuset og systemet, så hjemmefødslen ikke blev et fravalg af sygehuset, for det er jo muligt at blive overflyttet i en fødsel. Det lykkedes mig at slippe vreden fuldstændigt, og jeg er i dag taknemmelig for alt det, jeg oplevede under min første fødsel, for det var faktisk her kimen blev lagt til mit doulavirke."
#fødselsdag #fødselsberetning #14år #moderskabet #igangsættelse #hjemmefødsel #fødslerderforandrer #ældstebarn #førstebarn #overtid #terminsperiode #10monthmama
1 måned siden