– sådan tænker mange efter en fødsel, der ikke gik som forventet. Det kan være, at veerne var for svage, at der slet ikke kom veer nok, at barnet ikke kunne trænge ordentligt ned, eller at fødslen ikke kunne komme i gang.
Lad os slå fast en gang for alle: Det er ikke dig eller din krop, der er noget i vejen med, hvis fødslen ikke går lige ud af landevejen. En fødsel er en fint afstemt mekanisme, der er påvirkelig af utrolig mange faktorer. Ikke to fødsler er ens, og ALT hvad der sker i og omkring den fødende kvinde har indflydelse på, hvordan fødslen går.
Så lad os starte med at se på, hvad der er vor tids største forstyrrende faktor: at fødslerne ofte foregår på en måde, hvor vi modarbejder den grundlæggende mekanisme, der skal sørge for at fødslen virker.
Fødehormonet oxytocin
Det er nemlig det meget særlige hormon oxytocin, der sørger for, at vi kan producere, føde og opfostre vores børn. Det er det hormon, der er på spil, når vi dyrker sex, når vi skal producere veer, når vi skal have mælken til at løbe, og når vi skal lytte til vores empati til at forstå barnets behov og ønsker. Når oxytocinet er højt, er du rolig, du er mindful og du kan klare store smerter eller andre udfordringer uden at behøve ændre situationen. Du er nærværende, opmærksom på de nære ting, god til at blive, god til at favne og acceptere det, der sker i og omkring dig. Du kan give dig hen i tillid. Oprindeligt fødte vi der, hvor vi levede, i vores trygge huler, hvor hormonerne styrede fødslens gang.
Den tilstand er nødt til at opstå, hvis din fødselsmekanisme skal kunne fungere. Uden et højt oxytocin, ingen gode veer, ingen god, fremadskridende fødsel, ingen skyhøj smertegrænse der giver dig redskaberne til at klare vesmerterne. Kort sagt: Lavt oxytocin = dårligt fungerende fødsel.
Krigerhormonet Adrenalin
Oxytocin har en modpol, det er adrenalin. Adrenalin udløses, når vi er bange eller utrygge. Adrenalin hæmmer som en vældig smart mekanisme veerne og gør dig handleorienteret: Jeg skal væk! Hvor er der en udvej?
Tilbage til urinstinkterne: Når vi stod, gik eller kravlede rundt og fødte vores børn, trygge og hengivne, var det smart, at adrenalinet kunne stoppe veerne, hvis en fare nærmede sig. Så var det nødvendigt, at fødslen gik i stå, så vi kunne komme i sikkerhed. Derfor er det sådan, at adrenalin hæmmer oxytocin.
Du kan således kun producere oxytocin nok til at lave veer, hvis du er tryg, rolig og hengiven. Bliver du utryg, falder dit oxytocin-niveau, og du får dårligere veer, en lavere smertetærskel (og dermed større smerteoplevelse), fødslen trækker ud, og du bliver mere resultatorienteret (og dermed mere utålmodig) og mindre mindful og hengiven.
Det betyder noget, hvor du føder
På sygehuset føder vi i et fremmed miljø, som vi ofte forbinder med fare, sygdom og uro, med en person, vi ikke kender, men som vi er nødt til at føle kæmpe tillid til. Vi har lært, at vi er mest trygge der, hvor der er kontrol med fødslen. Hvis nu der er noget galt, er det jo rart, at der er læger og børnelæger osv. Det giver mening i vores rationelle hjerne. Men ikke i vores hormoner. Ifølge dem skal vi helst være hjemme i vores egen hule, i en rolig stemning og med folk vi kender og er trygge ved. Det er derfor, fødemiljøet har indvirkning på dit oxytocinniveau. Og det er derfor, du skal blive hjemme, så længe som muligt, når veerne starter. Det er derfor, det er sådan, at jo kortere tid, du er på sygehuset, jo kortere og bedre bliver din fødsel.
Den besværlige hjerne
En anden stor udfordring for fødselsarbejdet er, at vi i vores dagligdag bruger vores hoveder, vores intellekt, utrolig meget. Vi er ikke så trænede i at mærke efter og anerkende det, kroppen fortæller os. Og en fødsel er en meget kropslig oplevelse, der bruser frem med en kraft, der kan tage pippet fra selv den mest intelligente kvinde, som plejer at kunne klare det hele. For intelligens er fuldstændig ligegyldigt i en fødsel. Det er kroppen, der arbejder. Hjernen er mest i vejen, og bliver derfor mere eller mindre lukket ned af oxytocinet. Hvis kvinden ikke er vant til at mærke sin krop og lade sin hjerne slukke, kan det være en virkelig chokerende oplevelse, som hun vil gøre meget for at flygte fra.
Årsagssammenhænge og ny forståelse
Der er som regel rigtig gode grunde til, at fødslen gik som den gik. Der er faktisk tit ukendte ressourcer at finde frem i en fødsel, man troede handlede om ens egne manglende evner. For det meste er der nogle helt klare årsager og sammenhænge, der, når de afdækkes, giver grobund for en ny forståelse af fødslen og af dig selv som både fødende kvinde, som mor og som menneske.
Fødselsforberedelse giver gode fødsler
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle førstegangsfødende gravide modtager fødselsforberedende undervisning, da det har en beviselig gavnlig effekt på både fødselsforløbet og amningen, og nedsætter såvel efterfødselsdepressioner som skilsmisser. Hvis du ikke har født endnu, kan jeg på det kraftigste opfordre dig til at modtage fødselsforberedelse, så du ikke løber ind i unødvendige komplikationer, der kunne have været undgået. Og her er det vigtigt, at du vælger en forberedelse, der både giver dig den nødvendige viden, så du undgår at blive urolig, og samtidig giver dig kropslig forberedelse i form af afspænding, visualisering og vejrtrækning. Til min fødselsforberedelse lægger jeg desuden stor vægt på partnerens rolle, da en velforberedt partner kan give den fødende kvinde den tryghed, der gør, at fødested og kemi med personalet er mindre afgørende.
