Kan brystvortestimulation hjælpe med at sætte en fødsel i gang?

brystvortestimulation igangsættelse
brystvortestimulation igangsættelse

Forskning viser, at brystvortestimulation kan fremme naturlig fødsel og mindske behovet for medicinsk igangsættelse. En tyrkisk undersøgelse fra 2015 sammenlignede tre grupper af fødende: én brugte brystvortestimulation, én fik vedrop, og én var kontrolgruppe.

De vigtigste fund:

✔️ Kvinder, der brugte brystvortestimulation, havde kortere fødselsforløb

✔️ Ingen i brystvorte- eller vedrops-grupperne endte med kejsersnit, mens over 8 % i kontrolgruppen gjorde.

✔️ En systematisk gennemgang fra Cochrane tilføjer, at brystvortestimulation kan reducere behovet for medicinsk induktion og øge sandsynligheden for at gå i fødsel indenfor 72 timer. 

✔️Derudover blev en lavere risiko for postpartum blødning observeret – og der var ingen tegn på overstimulering af livmoderen.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du nærmer dig terminsperioden og ønsker at støtte en naturlig fødsel, kan brystvortestimulation være værd at overveje som en sikker og effektiv metode. Hvis veerne forsvinder i fødslen eller ikke udvikler sig, kan det ligeledes være en idé at afprøve brystvortestimulation. 

NB! Husk at tale med din jordemoder først, hvis du har nogle forhold, der taler imod!

Hvis du har født før og prøvet at amme, har du måske mærket sammenhængen mellem brystvorter og livmoder? Nemlig ved efterveer, når barnet sutter på brystvorten. 

Vil du vide mere om, hvilke handlemuligheder du/I har i fødslen? Du er velkommen til at booke en omgang privat fødselsforberedelse hos mig, som skræddersyes til dine/jeres behov! 

Kilder:

“The Effect of Uterine and Nipple Stimulation on Induction With Oxytocin and the Labor Process” (2015) af Demirel & Guler

Cochrane Review: Breast Stimulation for Cervical Ripening and Induction of Labour