At være doula er for mig det mest meningsfulde arbejde, jeg kunne forestille mig. Der er så mange gaver i at være en kvindes doula, om end det kan være svært at forklare med ord.
Som doula støtter jeg kvinder/ par i de ønsker, de har for deres graviditet, fødsel og postpartum. Min rolle varierer fra fødsel til fødsel, da alle fødsler og kvinder er forskellige. Det kan være, at jeg sidder ved den fødendes side og trækker vejret sammen med hende gennem hver eneste ve, det kan være, at jeg står og trykker fast på lænden eller hofterne.
Til hjemmefødsler hjælper jeg desuden med de praktiske ting, og hvis der er søskende med til fødslen, hjælper jeg også med dem, når det er nødvendigt. En enkelt gang har jeg sammen med far støttet mor i at føde alene, da jordemoderen ikke nåede frem, før moderkagen skulle fødes. Ind i mellem sker det, at jeg har kvinder, der bare ønsker at jeg skal være i rummet eller huset uden at gøre eller sige noget. Få gange er de planlagte vaginalfødsler endt med et akut kejsersnit, hvor jeg har siddet klar til at støtte efterfølgende. Til planlagte kejsersnit støtter jeg med forberedelse i tiden inden samt med nærvær på dagen før og efter kejsersnittet.
Jeg elsker variationen i mit arbejde og det, at jeg inden fødslen skal gå på opdagelse i, hvad den bedst mulige støtte er for lige nøjagtigt den kvinde, jeg er med.
Grunde til at jeg elsker at være doula:
Magi
Først det åbenlyse: Enhver fødsel er magisk. Det er magisk at være med til fødsler hver gang, uanset hvordan de forløber. At se det lille liv fødes. At høre det første skrig. At se kvinden blive mor. Wauw!
Udvikling
Graviditeten og fødslen er i min optik den smukkeste tid, hvor der er så rig mulighed for udvikling på alle fronter. Jeg elsker at følge de gravide, måske allerede fra de har testet positivt, og indtil de er blevet en lille ny familie. Nogle gange får jeg også lov at være med, inden befrugtningen, da flere og flere også vælger at have en doula med på deres fertilitetsrejse.
Jeg elsker at følge den udvikling og rejse og alt det, der sker i løbet af de ca. 9 måneder, graviditeten varer. Jeg har arbejdet med en del kvinder, som har svært ved at forholde sig til, at de er gravide, og at de skal føde deres barn. At bidrage på den rejse til at blive klar til at modtage sin lille baby, er en kæmpe gave og ikke mindst at bevidne, hvor meget disse kvinder er vokset, når fødslen endelig finder sted.
Urkraft
Kvindens urkraft optager mig meget, og det er så vildt at se den stille, unge kvinde transformere sig til en brølende og stærk urkvinde, der finder ind til sin kerne og skinner derfra. Når hun ovenikøbet kan tage den styrke med videre på livets vej, går alting op i en højere enhed.
Parforholdet
Når kvinden har en partner, nyder jeg at se, hvordan de to vokser sammen som par og som forældre. Generelt oplever jeg, at de, der vælger en doula, i forvejen er meget tætte og fælles om det store arbejde, og nogle gange iværksætter jeg bittesmå tiltag under fødslen, som rykker parret endnu tættere sammen. Det er vigtigt, at man som doula netop giver plads til, at partneren kan komme endnu tættere på sin fødekvinde.
Vidensbank og støtte
Som doula holder jeg kvinden i hånden så meget, som hun har brug for i graviditet, fødsel og barsel. Det betyder også, at jeg får lov at dele min viden med hende og nogle gange også agere detektiv, hvis der opstår en ukendt situation, som vi skal finde en løsning på. Nogle kvinder oplever udfordringer på deres vej, som de har brug for ekstra støtte til, og så er jeg kun et opkald væk. Det giver mig utroligt meget at kunne give trygheden og hjælpen til den enkelte kvinde.
Når fødslen heler
Jeg har haft flere 2. gangs fødende, som har traumatiske fødsler bag sig. Igennem graviditeten har vi gennemarbejdet den første fødsel og forberedt den anden fødsel. At se hvordan denne anden fødsel heler sårene, er bare så smukt.
At være doula – en gave til mit hjerte
Det er meget forskelligt, hvor længe jeg ses med familien efter fødslen, men nogle hænger ved i flere år efter. Det er ret fantastisk. Og uanset så elsker jeg at følge lidt med i, hvordan det går familierne. Nogle mister jeg helt kontakten med, men de vil altid have en særlig plads i mit doulahjerte.
Dette billede har jeg modtaget fra kvinden, der føder i karret en smuk og kold aprilmorgen i 2017, og jeg har fået tilladelse fra den fantastiske jordemoder til at dele det:
