Doulauddannelsen ved Dansk Doula Institut er en længerevarende, grundig og solid doulauddannelse. Den giver dig en bred indsigt i hele spektret omkring graviditet, fødsel og barsel. Uddannelsen bygger på et holistisk menneskesyn, hvis praksis har til formål at understøtte den gravide kvinde der, hvor hun er og ud fra de behov og ønsker, hun har.

Doulauddannelsen giver dig en forståelse for den transformation, der sker, når en kvinde rejser ind i moderskabet, og en ny familie bliver dannet. Du vil med Doulauddannelsen opnå en bred viden og få tilgang til og erfaring med “Doulaens værktøjskasse”. Alt dette skal du anvende, når du støtter dine klienter i at gå trygt gennem fødelandet og ind i moderskabet.

Doulauddannelsen strækker sig over 10 måneder. Undervejs forventes det, at du deltager i to certificeringsfødsler. Igennem uddannelsesforløbet vil du have mig som din mentor og støtte. Jeg klæder dig rigtig godt og grundigt på til at kunne varetage alle slags doulaforløb. Mit mål er, at du føler dig tryg og klar til at starte op som selvstændig doula den dag, du står med dit eksamensbevis i hånden.


Doulauddannelsen er for dig, der

  • Ønsker en god, solid uddannelse, som klæder dig på til at være doula af hele hjertet. 
  • Drømmer om at støtte kvinder gennem graviditet, fødsel og barsel, så de kan få en fødsel, de kan vokse af. 
  • Har et hjerte, der banker for gravide, fødende, barslende og hele familiedannelsen.
  • Drømmer om at bruge dine kompetencer og personlige gaver på de rette mennesker. 
  • Mærker, at der venter et arbejdsliv, hvor du selv bestemmer.

På Doulauddannelsen får du

  • 9 undervisningsmoduler fra februar til november 2021
  • 108 timers undervisning inkl. pauser og eksamen
  • Undervisning af nogle af Danmarks dygtigste fagpersoner indenfor graviditet, fødsel og barsel
  • Dyb indsigt og bred viden som fundament for dit doulaarbejde
  • “Doulaens værktøjskasse” – en lang række praktiske teknikker og værktøjer, som er uundværlige i doulaens virke
  • Et års medlemsskab af Doulanetværket fra februar 2021
  • Supervision, coaching og sparring under hele uddannelsen
  • Mig som mentor, hvor du kan trække på min erfaring, viden og indsigt i at have en succesfuld doulabusiness
  • Hjælp til at finde familier, du kan støtte undervejs i din uddannelse 
  • Undervisning i lækre rammer i Aarhus C med fuld forplejning
  • Et stærkt netværk
  • Støtte til at starte din virksomhed
  • Ammevejlederuddannelsen

Kort sagt: En uddannelse, du kan bruge hele livet.


Og ja, du læste rigtigt. Udover at blive uddannet DOULA – så bliver du også uddannet ammevejleder, så du har hele pakken fra starten og er klar til at starte op som selvstændig.

Doulauddannelse


 

Indhold på Doulauddannelsen

På Doulauddannelsen ved Dansk Doula Institut bliver du klædt på til at forstå og varetage hele spektret indenfor graviditet, fødsel og barsel. Her er et udpluk af de emner, du vil få viden om:

  • Graviditet
  • Fødsel – den normale og den patologiske
  • Procedurer
  • “Doulaens værktøjskasse”, herunder fx rebozo, vejrtrækningsteknikker etc.
  • Epigenetik
  • Kommunikation og samarbejde
  • Etik
  • Moderskab & Partnerens rolle
  • Det fjerde trimester
  • Ammevejledning
  • Traumatiske fødsler
  • Liv & død
  • Efterfødselsreaktioner
  • Ritualer
  • At starte sin egen doulabusiness
  • At afholde fødselsforberedelse
  • Og meget mere

Undervisningen bliver en god blanding af formidling, cases, workshops og opgaver. Vi kommer omkring alt, hvad du skal vide og kunne for at blive en rigtig dygtig og professionel doula og ammevejleder.

 

doulauddannelse


Doulauddannelsen starter op i februar 2021

Læs videre hos Dansk Doula Institut