Kære du.
Af hjertet velkommen til denne side. Det gør mig så ondt, at du nu står her, fordi du har mistet. Vid, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at støtte dig. Hvis du ønsker at læse mere om min egen personlige historie om at miste kan du læse på Mistetspaedbarn.dk
Ønsker du min støtte i dit forløb, uanset om du står midt i det lige nu, eller om det er længere tid siden, så tilbyder jeg:
- Sorgsamtale evt. med blid massage til at skabe ro i din krop
- Mødregruppe for forældre i sorg
- Akut udkald til fødselsstøtte på hospitalet/hjemmet ved/inden/efter fødslen
- Akut udkald til hospitalet/hjemmet til en samtale
- Gruppeforløbet “Tillidsfuld Graviditet” hvis du venter dig efter at have mistet
- Doulaforløb
- At du kan sammensætte dit eget skræddersyede forløb med mig ved din side
Er der ikke nogen aktuelle tilbud, så skriv endelig for at høre, hvornår jeg starter hold/forløb op igen.
Jeg vil støtte dig i:
- At finde den måde at være i sorgen, der passer til dig
- At vælge, hvordan du/I lavpraktisk vil gribe situationen an
- At acceptere sorgen, når du/I er klar til det
- At håndtere omverdenen
- At finde gode måder at inddrage dit døde barn i dit liv, hvis du ønsker det
- At skabe ritualer, der passer til dig/jer
- At ære dit/jeres barn
Hvis I er på hospitalet, så send mig en sms på 40313421 om at I ønsker at blive ringet op asap og at det drejer sig om tab. Så tager vi en snak og I kan mærke, om I ønsker min støtte.
Hvis jeres henvendelse ikke haster, kan I skrive til mig på kontaktformularen herunder:
Min baggrund for at støtte dig, der er i sorg
Jeg mistede mit fjerde barn til termin i 2016, og her åbnede mit hjerte sig for spædbarnsdød og forældre, der mister. Jeg havde heldigvis den mest vidunderlige jordemoder, som støttede os igennem fødslen af vores døde barn, og her forstod jeg vigtigheden af at have hjertevarme og kompetente mennesker omkring sig, når man går gennem sit livs største smerte. Alt for mange sørgende står helt alene med deres sorg og smerte. Især er der mange, der ikke anerkender tab i forbindelse med graviditeten. Det vil jeg gerne ændre på! Jeg startede bloggen Mistetspaedbarn.dk og fik kontakt med rigtig mange engleforældre og pårørende, som fandt ro ved at spejle sig i vores oplevelser.
I 2021 uddannede jeg mig Birth and Bereavement Doula og i 2022 uddannede jeg mig til sorgvejleder. Derudover er jeg doula, coach, lærer og meget mere, som alt sammen danner basis for, hvad jeg tilbyder!