Her kommer en historie fra det virkelige liv. Den handler om at briste under fødslen.
Du skal nemlig møde Charlotte. Charlotte er 35 år.
Hun venter sit andet barn.
For fem år siden fik hun sit første barn.
At være bange for at briste
Charlotte har, siden hun var barn, været bange for at skulle briste, hvis hun skulle føde en dag. Faktisk så bange, at hun altid havde tænkt, at hun hellere ville adoptere et barn, når tiden kom.
Charlotte blev planlagt gravid, da hun var 30 år. Hun forberedte sig sindssygt godt på fødslen. Også sammen med sin mand. Og da fødslen gik i gang, var de begge så klar, og hun arbejdede så godt med veerne. Det var en rigtig god oplevelse. Men pludseligt kom presseveerne. Og med dem kom den gamle angst, som Charlotte ikke havde fået bearbejdet. Heldigvis gik pressefasen hurtigt, og ud kom en sund og velskabt søn. Charlotte fik en almindelig andengradsbristning. Angsten styrede desværre stadig, hvilket betød, at syningen gik galt, da Charlotte slet ikke kunne ligge stille (hvilket er helt normalt, når man er angst). Derfor måtte hun desværre en tur på operationsstuen. Og det tog lang tid at komme sig over og gik også ud over ammeopstart og overskuddet ift. hendes søn.
Der gik fem år, før Charlotte og hendes mand havde lyst til at få et barn mere, og hun blev gravid igen. Du kan nok regne ud, hvordan Charlotte havde det, da hun kom til at tænke på, at det barn også skulle fødes en dag. Så hun kontaktede heldigvis os. Og deltog på et fødselsforberedelseshold.
Vi gør meget ud af at have små hold, så der er plads til den enkeltes udfordringer. Og det er lige meget, om du har født før eller ej. På holdet gennemgik vi al den planlagte undervisning, og undervejs talte vi bl.a. også om Charlottes oplevelse. Især da vi talte om pressefase og bristning.
Her kan du læse, hvad Charlotte synes, at hun fik ud af forberedelsen:
“Fødselsforberedelsen hos En ANDEN start har gjort, at jeg har fået åbnet op for de tanker og følelser, som har fyldt fra sidste fødsel. Jeg begyndte at turde at se det traumatiske i øjnene, og nu tør jeg endelig læse min fødselsjournal. Jeg har ikke kigget på den, siden min første fødsel for fem år siden, men nu er den ikke angstprovokerende længere, fordi jeg har forstået, hvad der skete, og hvad der har gjort mig så bange. Det er helt fantastisk, at det kunne lade sig gøre. Nu har jeg fået en ro i mig selv og troen på, at det ikke bliver en gentagelse af første fødsel. Denne gang bliver det en ny fødsel, som jeg tror på bliver bedre, fordi jeg har fået nogle specifikke redskaber. I løbet af kurset, er mine tanker er ændrede til positive og bekræftende fremfor det modsatte.”
I del 2 kan du læse om Charlottes fødselsoplevelse anden gang hun fødte, hvor jeg var hendes doula.
