Thea Kirk Iversen

Thea Kirk Iversen

Område

Silkeborg og Skanderborg omegn.


Thea tilbyder

Jeg er en del af familievirksomheden Tonantzin health and birth hvor vi tilbyder helhedsorienteret støtte og vejledning i forbindelse med en graviditet, fødsel og tiden derefter.
Som doula tilbyder jeg:

  • Kropslig, mental og åndelig forberedelse til fødsel og forældreskab
  • Ammeforberedelse
  • Rebozomassage
  • Afspændingsmassage
  • Akupressur
  • Fuld tilstedeværelse ved fødslen
  • Ammevejledning
  • Rebozolukning
  • Støtte og vejledning til forberedelse af tiden efter fødslen
  • Motherwarming og Placenteaftryk

Den anden del af virksomheden er Borja Conde Serrano (Ernæringscoch, yogalærer og urtelæge-lærling). For at læse mere om hvad han og vi tilbyder som team, gå venligst ind på vores hjemmeside 🙂


Personligt om Thea

Jeg er mor til Selva fra marts 2021, og som vi passer hjemme. Vi forsøger at balancere et meningsfuldt arbejdsliv og familieliv, hvor alles behov er opfyldt. Det er ikke nogen nem opgave, men fantastisk lærerigt og givende på alle planer.
Som familie nyder vi at tage dejlige steder hen i naturen hvor vi har mulighed for og sanke og tørre urter til te, salver og madlavning. Når jeg har mulighed for det, midt i moderskab og arbejdsliv, elsker jeg at udfolde mig kreativt med ler, sang og musik, dans, gå ture og drikke te med gode veninder.
Jeg har været på en lang rejse med mit helbred og fysisk, mental og spirituel sundhed og balance fylder meget i mit liv. At leve efter min cyklus har jeg fundet ud af er en af kernerne til min sundhed, og denne lader jeg så vidt muligt guide mig i mit liv, personligt og arbejdsmæssigt.


Fagligt om Thea

Jeg er inspireret af en helhedsorienteret tilgang til graviditet, fødsel og forældreskab og fordyber mig i både moderne videnskab og traditionel visdom på området. Netop det sammenspil, definerer min og vores virksomheds faglige profil.


Relevante kurser

  • Doulauddannelse hos Dansk Doula Institut
  • Ammevejlederuddannelse hos Dansk Doula Institut
  • Sorgdoula uddannelse hos Dansk Doula Institut
  • Rebozomassage nivel 1 og 2 med Marta Orbis
  • Afspændingsmassage for Gravide med Hannah Lind
  • Red School kursus om kvindens menstruation cyklus
  • Arvigo Self care massage kursus nivel 1 med Lisa Levine (traditionel Maya visdom og læren om kvindens sundhed)
  • Lærling ved Maria Fernandez Davila om brug af stemmen i forbindelse med graviditet og fødslen
  • Kommende: 1-dags Rebozo massage kursus (advanced) med Guadalupe Truepa, September 2023

Om Thea som doula

Jeg ser det som min fornemmeste opgave at hjælpe dig/jer til at finde ind til de ressourcer og iboende viden om hvordan netop I skal være gravide, føde og være forældre. Jeg ønsker at give jer de redskaber og den viden i har brug for, for at kunne træffe egne beslutninger og tage ansvar for jeres forløb.

Jeg er meget kropslig i min tilgang, og vil så vidt muligt invitere kroppen ind i vores møder, enten igennem nærværsøvelser, bevægelse, rebozomassage eller afspændingsmassage.

Jeg vægter roen højt, da jeg ofte oplever, at det at sænke tempoet, kan være det der skal til, for at vi kan mærke os selv. Det er derfor vigtig for mig at der er god tid når vi mødes.

En holistisk tilgang til graviditet og fødsler er en integreret del af mit arbejde, og jeg ønsker at skabe rum for den spirituelle, mentale og følelsesmæssige overgang en graviditet og fødsel er, ligeså vel som den fysiske.

Stemmen som redskab til at forbinde os med vores livmoder og den voksende baby, til at frigøre gode hormoner og skabe ro, som et kraftfuldt redskab under fødslen er en ny vej som er ved at åbne sig for mig, og som vil fylde mere og mere i mine tilbud og tilgang som doula.

Jeg glæder mig til at møde dig/jer


Kontakt Thea via

www.tonantzinhealthandbirth.com
tlf. 24990495
facebook: Tonantzin health and birth
mail: info@tonantzinhealthandbirth.com