Fødselsoplevelser er alle unikke, og uanset, hvad du eller I har på hjerte, så kan vi snakke om det. Gravide og par kan have blandede følelser før eller efter at være blevet førstegangsforældre eller flergangsforældre. Det er både en spændende og udfordrende livsovergang. Hvis I har nogle udfordringer, som påvirker jeres mulighed for at gennemleve denne tid i tryghed og sikkerhed, så tilbyder jeg jer en samtale. 

Jeg tager udgangspunkt i mine coachingværktøjer samt i min brede erfaring med hele barselsområdet, deriblandt traumatiske fødsler. Udover at være doula, lærer og coach har jeg også en uddannelse som sorgvejleder samt kursus som angstvejleder. Jeg holder mig hele tiden opdateret og sørger for at deltage i kurser og uddannelser, der kan tilføre nye perspektiver og værktøjer til mit arbejde.

Mulige samtaletemaer

  • Bange for at føde
  • Tidligere traumatisk fødsel
  • Ked af at være gravid
  • Mistet barn/abort – sorgsamtale 
  • Ønsker en “plan” for fødslen, barslen, amningen el. lign.  (med fokus på, hvad du selv kan gøre)
  • Ønsker at ændre på tanke- og handlemønstre i forhold til graviditeten
  • Angst i forhold til graviditet, fødsel og efterfødsel

Står din udfordring ikke på listen, så kontakt mig alligevel og hør om jeg kan hjælpe dig.

Sorgsamtale –  for dig, der har mistet i graviditeten eller efter

En Sorgsamtale er et blidt og kærligt rum, hvor vi kigger på din sorg. Hvor der er plads til dine følelser og tanker. Vi tager udgangspunkt i dig og din sorg. Sammen finder vi små sprækker, hvor lyset måske kan komme ind. Hvis du ønsker det, kan vi kombinere samtalen med en blid oxytocinfremmende massage eller en rebozolukning. Massagen kan støtte din krop i helingsprocessen samt øge oxytocinet i din krop. 

Mine forudsætninger for at afholde sorgsamtale: Som doula har jeg igennem mange år specialiseret mig i graviditet, fødsel, efterfødsel mm. Jeg er desuden uddannet sorgvejleder & sorgdoula og har arbejdet bevidst med mennesker i sorg i ca. seks år. Jeg er selv englemor og kender sorgens mørke og vejen ud af det. Det ligger mig meget på sinde at støtte andre engleforældre i at finde en måde at leve med sorgen over tabet af det dyrebareste!


Priser

Samtale/Sorgsamtale Virtuelt (Via telefon eller videokald)1 time1095 kr. inkl. moms
Samtale/Sorgsamtale i Doula Huset 1,5 time1395 kr. inkl. moms
Sorgsamtale med oxytocinmassage eller rebozolukning i Doula Huset2,5 time1650 kr. inkl. moms

Du modtager en skriftlig opfølgning efterfølgende ved alm. samtale.
Du kan sammensætte samtaler som ønsker – kontakt mig for at få et individuel tilbud, der passer til dig.
Send en mail

“Jeg besøgte Astrid til en sorgsamtale med åbent sind og uden forventninger. Da jeg gik derfra føltes kroppen lettere og med en følelse af at være blevet mødt med en særlig ro og omsorg, der beroliger en i dyb sorg. Astrid mødte mig med forståelse og en kærlig tilgang, og vi havde en god samtale, som satte mit nervesystem i en form for balance. Min datters og vores historie fik plads og hendes eksistens blev anerkendt i mødet med en professionel, som selv har erfaret sorgens smerte. Det gav en naturlig åbenhed og et meget værdsat fortroligt rum.”


Læs flere udtalelser