Område

Jeg dækker en times kørsel fra Herning. Bl.a. Holstebro, Struer, Silkeborg, Skive, Ringkøbing, Brande.


Maria tilbyder

  • Støtte før, under og efter fødslen, så du lander bedst muligt i livet som mor.

Personligt om Maria

Jeg er gift, bor i Vestjylland og bruger dagligdagen sammen med mine børn, som jeg hjemmepasser. Jeg har en professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Jeg fødte min første søn i sommeren efter jeg havde færdiggjort min PBA. Da min barsel var slut, var jeg usikker på, hvad jeg så skulle. At blive mor havde været så stor en oplevelse, at jeg gerne ville arbejde med mødre på en eller anden måde, men jeg vidste ikke hvordan. Jeg startede på kandidaten i diakoni. Efter at havde holdt et års barsel med mit andet barn midt i studiet, stod det klart for mig, at jeg skulle arbejde med mødre. Derfor skrev jeg speciale om overgangen ind i moderskabet. Efter min kandidat startede jeg på Doulauddannelsen, fordi jeg gerne ville nørde videre med moderskabet, og fordi jeg gerne vil støtte kvinder i hele den livsovergang, det er at blive mor.


Fagligt om Maria

Jeg har skrevet speciale om overgangen ind i moderskabet og blev cand. mag. i 2023. Efterfølgende startede jeg på Doulauddannelsen hos Dansk Doula Institut.


Relevante kurser

  • Doulauddannelsen hos Dansk Doula Institut aug. 2023 – marts 2024.

Om Maria som doula

Jeg tror på, at der er uendeligt meget at vinde, når kvinder har gode fødselsoplevelser, og derefter får hjælp til at lande godt i deres moderskab. At blive mor er en livsovergang som, i min optik, slet ikke får den opmærksomhed og fokus, som den fortjener. Inden jeg selv blev mor første gang, havde jeg forberedt mig grundigt på fødslen, men slet ikke på, hvordan livet som mor ville være – sådan ved jeg at mange har det, og det er en skam! Jeg drømmer om, at vi skaber en kultur, hvor kvinden får lige så meget fokus som barnet gør – både før, under og efter fødslen. Jeg vil gerne støtte gravide og mødre i at træffe de beslutninger, der er rigtige for dem, så både graviditeten, fødslen og starten på deres moderskab bliver en styrkende og berigende livsbegivenhed for dem.


Kontakt Maria via

Hjemmeside: Mariaprimdahl.dk

Instagram: @mariaprimdahl

Mail: kontakt@mariaprimdahl.dk