Område
Jeg dækker Thy, Mors og omegn.
Charlotte tilbyder
Pt. er jeg under uddannelse som Doula ved Dansk Doula Institut. Som uddannelsen skrider frem kan jeg tilbyde doulaforløb, ammevejledning, rebozo, graviditetsmassage, samtaler, fødselsforberedelse, akupressur, mødregruppeforløb, samt kan jeg allerede nu tilbyde graviditets, fødsels- og nyfødt fotografering.
Personligt om Charlotte
Jeg hedder Charlotte, jeg er 31 år og bor i Thy sammen med min mand og vores 3 børn fra 2018, 2020 og 2022. Jeg er graviditets- og fødselsnørd. Jeg er optaget af den periode i livet, hvor en etape slutter og en ny starter, familiedannelse og det nye liv, som man nu skal til at finde sig tilrette i. Jeg brænder for at støtte den gravide og parteren både før, under og efter fødslen. Udover dette nyder jeg at bruge tid i naturen og tid sammen med min familie og veninder. Jeg fotograferer også i min fritid, og jeg kan allerede nu tilbyde fotografering både i graviditeten, under fødslen, i tiden som nyfødt samt søskende- og familiefotografering.
Fagligt om Charlotte
I 2016 blev jeg uddannet socialrådgiver og har sidenhen arbejdet i en børne- og familierådgivning. Jeg har her taget diverse kurser blandt andet i forskellige samtaleteknikker, coach forløb og at yde støtte, råd og vejledning til familier. Jeg er i marts 2023 startet på Dansk Doula instituts Doulauddannelse, og jeg kan ikke vente med at komme ud og støtte alle jer skønne gravide kvinder og jeres partnere.
Charlotte som doula
Med mig som Doula får du/I et forløb med en højt engageret person, som ønsker at favne jer og jeres ønsker. Jeg støtter jer, uanset om det er en hjemmefødsel eller hospitalsfødsel, som I ønsker. Det er vigtigt for mig, at I får truffet den beslutning, som føles rigtig for jer, og at I føler jer godt tilpas og trygge i forløbet. Kommunikation, et fortroligt rum og et godt samarbejde er vejen frem. Hos mig kan I være ærlige, fortælle om alt fra ønsker til, hvad der bekymre jer, ingenting er for stort eller småt. Jeg vil gøre mit ypperste for at støtte jer hele vejen gennem graviditeten, i fødslen og i tiden efterfølgende.
Relevante kurser
- Igangværende Doulauddannelse hos Dansk Doula Institut
- LØFT kursus v/ psykolog Gro J. Langslet 2019
- Mentalisering 2018
- Coach uddannelse 2017
- Børnesamtale 2017
- Konflikthåndtering 2016 v/ psykolog Christine Valentin
- Samarbejdet med forældre til børn og unge med ADHD, autisme og andre v/ Olivia Danmark 2016
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.
Telefon: 31 12 61 31
Instagram: entrygbase
E-mail: kontakt@entrygbase.dk
Hjemmeside: Under opbygning