
Område
Horsens og omegn (det meste af Midt- og Østjylland mod et kørselstillæg)
Anna tilbyder
Mine doulaforløb kan f.eks. indebære:
– Psykologisk fødselsforberedelse (for dig og evt. partner)
– Rebozo- og gravidmassage
– Udarbejdelse af fødselsplan
– Terapi/samtale vedrørende bl.a. efterfødselsreaktioner, fødselsdepression, kontroltab, relationsproblemer, fødselsangst eller tab af spædbarn
– Placentaaftryk
– Moderomsorg (næringsrig mad, blid massage, moxabehandling og rebozolukning af din krop – til når du har brug for selv at blive holdt, trøstet og taget dig af i efterfødselstiden)
Jeg tilbyder møder før og efter fødslen samt tilstedeværelse over sms og opkald i terminsperioden. Pt. tilbyder jeg ikke at være tilstede under selve fødslen.
Personligt om Anna
Mit navn er Anna og jeg er i starten af 30’erne. Jeg bor lidt uden for Horsens med min mand, Søren, og vores to børn fra hhv. november 2021 og juli 2024. Som person er jeg rolig og meget nede på jorden. Jeg elsker at hygge derhjemme og ude i naturen, men jeg er også vild med at finde på nye oplevelser og kreative projekter at kaste mig over. Jeg er ikke bange for at gå mine egne veje, når noget kalder på mig og jeg lytter meget til min intuition. Ift. moderskabet kommer det f.eks. til udtryk i hjemmefødsler, samsovning, langtids- og tandemamning samt hjemmepasning. Det betyder ikke, at jeg kommer til at prædike hvordan du skal leve, det betyder derimod, at jeg støtter dig 100% i at tage de til- og fravalg, som tiltaler lige præcis DIG.
Fagligt om Anna
Udover at være doula er jeg også uddannet psykolog. Under min psykologiuddannelse opdagede jeg, hvor grundlæggende tilknytning er for vores mentale velbefindende resten af livet. Derfor troede jeg længe, at jeg skulle arbejde med småbørn. Da jeg selv blev mor for første gang, fandt jeg ud af, at det ikke var børnene, jeg skulle arbejde med, men i stedet deres forældre. Jeg elsker kombinationen af doula- og psykologfaget, fordi den giver mig mulighed for at tilbyde en holistisk tilgang til moderskabet. Min psykologiske baggrund giver mig indsigt i de følelsesmæssige og mentale udfordringer, som mange kvinder står over for under graviditet, fødsel og i efterfødselstiden. Jeg kan kombinere praktisk støtte som doula med psykologisk forståelse, hvilket giver en tryg og mere helhedsorienteret oplevelse. Kombinationen hjælper mig med at møde kvinder, hvor de er, og støtte dem i at håndtere både de fysiske og mentale aspekter af moderskabet. Jeg er stor fan af moderne evolutionspsykologi, hvilket betyder, at du sandsynligvis vil høre mig tale om jæger-samler-samfund og hvordan vores nervesystem er udviklet til at håndtere graviditet, fødsel og efterfødselstid. Jeg mener, at vi kan lære utrolig meget af hvordan vores for-mødre levede deres liv, hvis vi ønsker at finde ro i vores egen krop i den moderne tidsalder.
Relevante kurser
Doulauddannelsen ved Dansk Doula Institut, inkl:
- Grunduddannelse i amning
- Rebozo
- Gravidmassage og akupressur
Workshop om parterapeutiske metoder ved Hanne Nørr Fentz
8 ugers forløb i Mindfulness-baseret stressreduktion ved Christian Toft
Om Anna som doula
Som doula hjælper jeg dig lige dér, hvor du er på din rejse i moderskabet. Om du er gravid, snart skal føde, befinder dig i post partum-tiden eller har mistet dit barn. Skulle jeg vælge et område, jeg særligt brænder for, er det at støtte mødre i efterfødselstiden, som kan være kaotisk og overvældende. Ingen mor bør føle sig alene i denne sårbare periode. Mit mål som doula er at skabe et trygt og styrkende rum, hvor du kan føle dig set, hørt og støttet gennem hele din rejse. Jeg vil være der for dig med praktisk støtte, terapi og omsorg, så du kan finde den ro og styrke, der er nødvendig for at navigere i både graviditet og efterfødsel. Min tilgang er præget af varme, empati og praktisk omsorg. Jeg støtter dig i at finde dine egne svar og løsninger, så du kan føle dig tryg i dine valg og tage den tid, du behøver, til at hele og komme dig efter fødslen.
Kontakt Anna
Hjemmeside: www.psykologannafrost.dk
Instagram: @psykologannafrost
Mail: kontakt@psykologannafrost.dk
Tlf.: 60224744