Rebozo er et spansk ord, der betyder sjal. Rebozoen bliver brugt til massage og som forløsningsmiddel, ved at vugge og ryste den gravide. Rebozo-metoden stammer fra Mexico, hvor jordemødre har brugt det i århundrede til gravide og fødende (Mikkelsen C. Rystende metoder. Tidsskrift for jordemødre 2005(8))

Jeg har især jordemoder Marta Orbis at takke for rebozo-metodens udbredelse i Danmark og for at lære mig teknikken ved de utrolige kurser, jeg har taget hos hende.


Fordele ved rebozo

Flere jordemødre på hospitalernes fødegange tager rebozoen til sig som et ikke-medicinsk redskab til at lette fødslerne (Ingversen K. En gravid er som en avokado. Tidsskrift for jordemødre 2009(8)).

Et nyere dansk studie beskriver rebozo som en harmløs, brugervenligt og let anvendelig fødselsteknik, der opleves positivt både fysisk og psykisk. Kvinderne, deltagerne i studiet, oplevede at rebozo gav dem kropslige sensationer, hvilket reducerede deres smerter og gav gensidig støtte og involvering fra både jordemoderen og partneren (Iversen ML, et.al. Danish women’s experiences of the rebozo technique during labour: a qualitative explorative study. Sex & Reprod Healthc 2017;11:79-85).


Hvad kan rebozo bruges til?

Rebozomassage er kærkommen og brugbart både før, under og efter fødslen. Hos mig lærer I teknikkerne til før og under fødsel.

Før fødsel

  • Massage, afspænding og velvære
  • Lindre lænderygsmerter, bækkengener og ubehag 
  • Løsne op i træthed, tunghed og væskeophobninger
  • Hjælpe fødslen igang

Under fødsel

  • Hjælpe den fødende “ned i kroppen”
  • Stimulere til bedre veer
  • Ryste og invitere barnet på plads, hvis det vender med numsen nedad eller er skævt indstillet
  • Styrke kontakten til baby

Efter fødsel

  • Rebozolukning
    En helkropsmassage for den nybagte mor, hvor rebozoerne på skift vikles om alle kropsdele, så krop og sjæl blidt og helende lukkes efter at have åbnet sig op for nyt liv.

Se et indslag om rebozomassage på Kanel 1 her.


Rebozoinstruktion – fysisk fremmøde

Ydelse

  • 1,5 timers undervisning og instruktion i rebozomassage til før og under fødslen

Praktisk

  • I møder op hos mig

Pris

  • 1.395 kr

Send en mail


“Min mand og jeg deltog i rebozoworkshop ved Astrid, da jeg var uge 23. Jeg havde haft mange bækkensmerter og frygtede, hvordan resten af min graviditet og fødsel skulle forløbe. Jeg håbede at få redskaber til opnå aflastning i resten af min graviditet men også teknikker vi kunne bruge i fødslen.  Vi har efterfølgende brugt flere af rebozoteknikkerne til at aflaste og give afspænding til mit bækken, ben og nakke. Min mand har også fået et par ture med tørklædet, når benene var ømme efter træning.  Øvelserne er utrolig effektive, og jeg døjer næsten ikke med smerter i bækkenet længere. Jeg er lettet over, at vi nu har redskaberne til selv at kunne gøre noget, i forbindelse med fødslen – både til at lindre smerte, men også til at skabe de bedste forudsætninger og plads til baby. (og kunne undgå ydre indblanding).“
– Par


Rebozo

Følg linket og læs mere omtale fra mine kunder.