Hannah Lind fra Doula Akademiet kommer til Aarhus og afholder kursus i Babymassage

Arbejder du med de allermindste børn (inden de når børnehavealderen)?

Så er dette kursus noget for dig – en opgradering af dine kompetencer i arbejdet med små børn. Vi gennemgår teorien om berøringens og bevægelsens afgørende betydning for barnets udvikling og giver dig inspiration til at introducere og integrere babymassage i dit daglige arbejde.

Positive effekter:

Du lærer at give blid massage af alle kroppens dele samt øvelser og leg på bold, der fremmer den neurologiske og motoriske udvikling.

Kurset giver dig redskaber til at støtte og optimere barnets udvikling, sundhed og trivsel. Undervisningen foregår i en afslappet atmosfære, hvor vi skifter mellem teori og ”hands on” øvelser.

Der demonstreres og øves på livagtige massagedukker, og du udveksler massage med andre kursister.

Blid massage er et vidunderligt redskab til nærhed og kontakt, sundhed og velvære – for alle gennem hele livet. For babyer og spædbørn er berøring og bevægelse helt afgørende for vækst, trivsel og udvikling – både fysisk og psykisk.

De positive effekter af berøring i form af blid massage er mange og veldokumenterede. For babyer og småbørn er berøring ligefrem livsvigtig. Som kroppens største og i starten mest følsomme sanseorgan er huden nøglen til barnets motoriske og neurologiske udvikling.

Heldigvis modtager de fleste spædbørn masser af intuitiv berøring og kærlighed fra deres forældre, og mange mødre har lært spædbørnsmassage. Men børnene er jo ikke hjemme hele tiden. I dag tilbringer mange børn adskillige timer uden for hjemmet. Forskellige fagpersoner har babyerne og småbørnene i hænderne, inden de når børnehavealderen.

Kursets formål:


• at udbrede kendskabet til vigtigheden af berøring og fordelene ved blid massage til de helt små
• at give kursisterne enkle redskaber til at støtte og optimere det lille barns udvikling, sundhed og trivsel

Forudsætninger:

Kurset henvender sig specielt til massageterapeuter, jordemødre, doulaer, sundhedsplejersker, ammevejledere samt andre sundhedsfaglige/pædagogiske faggrupper, der har med de mindste at gøre.

Underviser:

Hannah Lind
Nordlys Massage Terapeut RAB, spædbørns- og børnebehandler, doula og akupressør.
Mange års erfaring med massage til gravide, nybagte mødre og til de mindste.

Praktisk:

Dato og tid:
Fredag d. 28/1-2022 kl. 9-18
Lørdag d. 29/1-2022 kl. 9-18
Søndag d. 30/1-2022 kl. 9-15
I alt 3 dage / 24 timer

Sted:
Doula Huset Aarhus
Trige Centervej 75b, 1. sal
8380 Trige

Pris: 4750 kr.
Massageolie, kompendium OG massagedukke er inkluderet. Hvis du ønsker at bruge din egen dukke under kurset, bedes du kontakte underviseren, Hannah Lind på 29701784
Derudover får du fuld forplejning alle tre dage.

Ja, det skal jeg da med til!

Tilmeldingsfrist: 1/1-2022

Der er begrænset antal pladser.
Du kan sikre din plads ved at betale depositum på 800 kr. nu og resten senest 14 dage før kursusstart.

Tilmeldingen er bindende.