Sæt i gang

SÆT I GANG…. Måske ikke en sætning, vi normalt forbinder med fødsel. Men ikke desto mindre bliver ca. 10.000 ud af ca. 60.000 danske fødsler sat i gang hvert år. Her får du at vide, hvad du kan gøre, hvis din fødsel skal sættes i gang.

De primære årsager til igangsættelse er, at kvinden er gået mere end 10 dage over termin (forskelligt fra fødested til fødested), eller at hun har haft vandafgang uden efterfølgende veer.

Igangsættelsesmetoder

Du kan få fødslen igangsat uden medicin ved at bruge forskellige ”alternative” løsninger. Fælles for dem er, at der ikke er tydelig evidens for deres virkning. Det betyder ikke, at de aldrig virker, men det betyder, at de ikke altid virker. Der findes fx

  • Hindeløsning, hvor jordemoderen med sine fingre løsner lidt inde i livmoderhalsen. Det kan nive lidt.
  • Akupunktur
  • Zoneterapi

Du kan også få fødslen sat i gang medicinsk, ved

  • Stikpiller
  • Tabletter
  • At prikke hul på fosterhinderne

Eller senere i fødslen, når livmoderhalsen er tilbagetrukket:

  • Kunstigt oxytocin i vedrop (S-drop).

Har du både prøvet igangsættelse og egne veer, har du måske oplevet, at de igangsatte veer føles markant anderledes end de naturlige veer.

  • En naturlig ve føles som en bølge, hvor veen langsomt bygger sig op, er kraftigst på toppen og langsomt aftager igen, inden den helt er væk.
  • En igangsat ve starter på toppen, er meget heftig, inden den løjer af, for så igen at starte på toppen.

Oplevelsen af disse to slags veer er meget forskellig, fordi man på de igangsatte veer reagerer som ved enhver anden pludseligt indsættende smerte: spænder, stivner og holder vejret. Når du gør det, bliver der mindre plads til barnets nedtrængning, og smerten føles skarpere, fordi du stivner og modarbejder.

Ved en langsomt indsættende smerte har du mulighed for at indstille dig, gøre dig klar og tage imod smerten med dit beroligende og afspændende åndedræt. Livmoderen arbejder på samme måde i kroppen, men veerne føles så forskellige fra hinanden, fordi du, når du har fået medicin og kunstige hormoner, ikke har hjælpen fra dine fødehormoner i din hjerne. Det vil altså sige, at du kommer til at mangle alle de gode mentale virkninger af oxytocin og endorfin, fx smertelindringen.

Når du har meget hyppige veer, der starter på toppen, når du meget hurtigt dertil, hvor fødslen tager magten fra dig. Man kan ikke håndtere veerne, men man føler, at de overfalder en, og hver ve er mere, end man kan klare. Så er der meget kort til at føle behovet for at få hjælp af noget effektivt, fx en epiduralblokade.

Det er godt at vide, at hvis du skal have vestimulerende medicin, så skal du have gode støtter, der kan hjælpe dig med at håndtere veerne, for de er sværere at tumle. Derfor fører et vedrop også hyppigere til anlæggelse af epiduralblokade. Hvis du fx ikke ønsker epiduralblokade, skal du arbejde hårdere og have mere støtte, for ikke at miste modet.

Vestorm

En sjælden gang i mellem – og oftere ved igangsatte fødsler – optræder en regulær vestorm. Vestorm betyder, at veen ikke slipper sit tag i livmoderen, før den næste ve tager over, og det er ikke meningen med et vearbejde. Både barn og mor har brug for pauserne, da det ellers vil blive alt for belastende såvel fysisk som psykisk, og veernes konstante pres vil hæmme barnets nødvendige rotation i bækkenet. Jordemoderen vil holde øje med, at der er pauser mellem veerne og arbejde på at få en evt. vestorm til at løje af.

Så hvad skal du gøre, hvis du tilbydes at få sat gang i dine veer?

  1. For det første er det altid en god idé at finde ud af, hvorfor du anbefales dette. Altså hvilken medicinsk årsag ligger til grund for anbefalingen. Hav øje for, at der er forskel på en statistisk og en individuel vurdering. Begge dele kan være meget meningsfulde at læne sig op ad, men kun, hvis de kan skilles ad.
  2. Vestimulerende medicin giver en ekstra opgave for den fødende og hendes partner, og det er derfor rigtig godt, hvis der er noget motivation at arbejde med. Altså, hvis du kan sige ”Ja tak, det lyder som lige det, jeg mangler i min fødsel, kom med det!” Og det kan kræve lidt snak, omtanke og tid at mærke efter, hvordan man har det med det. Husk, at vestimulerende medicin ikke gives mod akut truende tilstande, så der er altid tid til at overveje, hvad du gerne vil. Og din hjerne er endnu ikke så oxytocinpåvirket af veer, at du ikke kan tænke rationelt.
  3. Find ud af, hvilke andre alternativer der er?
  4. Hvad er din fagpersons vurdering af din individuelle situation? Husk, at også din fagperson er en individuel person, som bruger sin faglige og personlige tolkning af dig som udgangspunkt for anbefalingen. Dette kan være virkelig godt, hvis der er en god kemi og forståelse, og mindre godt, hvis den mangler.
  5. Mærk din mavefornemmelse og bring den ind i samtalen, så den bliver taget med.
  6. Spørg om andres råd, inden du beslutter dig, men vid, at beslutningen er din.

Har du oplevet en fødsel, hvor du blev sat i gang, og følte du, at du blev fuldstændig kørt over af fødselskræfterne, selvom fødslen måske gik lige ud af landevejen? Så er du ikke alene. Rigtig mange oplever, at igangsættelsen tager fusen på dem, og det kan være svært helt at forstå, hvad der egentlig foregik. Du er velkommen til at kontakte mig for en samtale, hvis du har brug for at få bearbejdet din fødselsoplevelse.