Når mor er hjemme

Af En ANDEN start - Ingen kommentarer

Hvor skal du føde? Det spørgsmål møder mange gravide ved første jordemoderkonsultation.

Måske har du aldrig overvejet at bringe dit barn til verden andre steder end på sygehuset, men vi skal faktisk ikke ret langt tilbage, før stort set alle fødsler i Danmark foregik i hjemmet eller på små, jordemoderledede privatklinikker. Prøv at spørge din mor eller mormor, hvor de fødte. Og om det blev opfattet som farligt…

Man kan jo tænke lidt over, hvor de allerfleste børn i verden fødes. Der er gennem tiderne født børn i huler, skure, flygtningelejre, telte, på hesteryg, i marker – simpelthen der, hvor folk bor og lever deres liv. Grundlæggende handler det om, at man skal føde der, hvor man føler sig tryg. Og det med tryghed og sikkerhed har ændret sig ret meget i de sidste 40-50 år.

Kontrol som redskab til tryghed?

Hvis ikke det med at føde, hvor vi bor og lever, virkede temmelig godt, var vi ikke blevet 7 milliarder mennesker på kloden. Men vi har alligevel fået skabt en kultur omkring fødsler, der vægter kontrol som nærmest den eneste vej til sikkerhed og dermed til tryghed. Måske skulle du en dag overveje, om tryghed for dig er det samme som at føle dig under kontrol? Når du har fundet ud af, hvad der fører til tryghed for lige præcis dig, skal du i gang med at finde den fødselsmåde, der giver dig mest muligt af det, du har brug for. nårmorerhjemme enandenstart

At føde hjemme er et sundt alternativ til en sygehusfødsel, hvis den gravide er sund og rask og ser frem til en normal, spontan fødsel med et enkelt sundt barn i maven, som vender med hovedet nedad inden fødslen. I dagens Danmark føder ca. 1 % hjemme, men i Region Sjælland, hvor den gode hjemmefødselsordning har eksisteret i over 25 år er tallet noget højere, og på landsplan er tallet stigende.

Når mor er hjemme

Der er mange myter forbundet med det at føde hjemme: ’Det sviner helt vildt’, ’Det er vildt farligt’, ’Det er så dramatisk at blive overflyttet til sygehuset’, ’Det er kun for hippier’ osv.

For det første: Nej, det sviner ikke helt vildt. Du ender med at have en enkelt vask på 90 grader, og et barn i armene. Der findes en masse råd til, hvordan du kan gøre det, fx at lægge en gammel voksdug på sofaen/sengen og lagner ovenpå, der enten kan smides ud bagefter eller kan tåle en 90 graders vask. Hvis du gerne vil føde i et fødekar, kan du enten leje et hos Forældre og Fødsel eller købe et oppusteligt. Begge dele er virkelig nemme at fylde og tømme og en dejlig opgave for den kommende far. Når fødslen er veloverstået, kan man smide lagener og voksdug i en sæk, og så kan man faktisk ikke se, at der er født et barn. Jordemoderen tager moderkage mm. med tilbage sygehuset. Det kan være en god idé at have en ekstra hånd med til fødslen i form af en fødselshjælper som fx en doula eller en god veninde.

For det andet: Nej, det er ikke vildt farligt. Hjemmefødsler giver statistisk set bedre fødselsoplevelser, der er 20-60% færre indgreb (fx kejsersnit, epiduralblokader og vestimulationer), og der er 10-30 % færre komplikationer som fx blødninger eller alvorlige bristninger. Desuden giver hjemmefødsler den bonus, at amningen tit kommer bedre i gang, end hvis fødslen er forløbet på et sygehus. Link til undersøgelsen Planned hospital birth versus planned home birth.

Når mor er hjemme en anden startDen gode statistik skyldes bl.a., at yndlingshormonet oxytocin lettere kan arbejde i trygge og rolige omgivelser fremfor i et rum på sygehuset, som du ingen tilknytning har til. Oxytocin er det hormon, der giver gode veer, og det forstyrres af adrenalin. Adrenalin udløses, hvis du bliver bange, oprørt, usikker eller utryg. Derfor er det oplagt at føde det sted, der gør dig mest tryg, og hvor du ikke bliver forstyrret af forskelligt personale og rutinemæssige undersøgelser. (Det kan også være, at sygehuset gør dig mest tryg!)

Når dine veer starter, ringer du til sygehuset og sammen vurderer I, hvornår der skal komme en jordemoder ud til dig. Nogen vil måske mene, at den jordemoder, der kommer ud til en hjemmefødsel, lytter mere til sin intuition end hun gør på et sygehus, fordi der hjemme ikke er alverdens apparater til rådighed. Ved en hjemmefødsel reagerer jordemoderen tidligt på mistanke om uregelmæssigheder. Alt det foregår også i samstemmighed, så det er dig, der styrer forløbet i rådslagning med en nærværende jordemoder.

For det tredje beskriver kvinder, der oplever at blive overflyttet til sygehuset undervejs i en hjemmefødsel, at det er ganske roligt og udramatisk – netop fordi det oftest sker meget tidligt i forløbet. Ifølge Hjemmefødselsordning Sjælland var der i 1991-2011 ca. 10,8 %, der blev overflyttet til sygehuset, inden barnet kom til verden.

For det fjerde, så er det at føde hjemme for alle, der har lyst til den ro, selvbestemmelse og tryghed, der ligger i at være under eget tag, uanset om man er hippie eller forretningskvinde. Der er enormt mange jordemødre, der selv vælger at føde hjemme – hvis de fleste piloter valgte et bestemt selskab at flyve med, ville du så ikke også overveje, om det var det bedste og sikreste?

Hvilke fordele er der ellers ved hjemmefødsel?

Du skal ikke ud at køre i en bil med veer og måske sendes hjem, fordi du ikke har åbnet dig nok. Du skal ikke af sted igen senere og tigge om at blive indlagt, fordi du ikke kan overskue at komme igen, og efter fødslen skal du ikke putte dit lillebitte barn i en autostol for at køre hjem gennem morgentrafikken.

EnANDENstart når mor er hjemmeAmning og tilknytning efter fødslen går bedre og hurtigere ved hjemmefødsel, hvor mor og barn er trygge og hvor der ikke er nogen forstyrrende elementer. Hvis man gerne vil føde på sygehuset for at være på patienthotellet efterfølgende og blive vartet op, kan man prøve at skabe sig lidt opvartning hjemme: Bed den kommende bedstemor om at lave retter at fryse ned inden fødslen og bed venner, der gerne vil på barselsbesøg, om at komme med en gang aftensmad i barselsgave. Hvis de kommer med det hele i skåle og gryder, har de også en undskyldning for at vende tilbage en anden dag for at hente servicet.

Mange læger fraråder hjemmefødsler, men husk at de sjældent oplever den normale fødsel. De bliver kun tilkaldt, når noget går galt og har derfor ofte kun dårlige forløb på nethinden. Hvis du er interesseret i at vide mere om hjemmefødsel, så læs mere på Hjemmefødselsordning Sjælland, hvor du finder alverdens materiale og statistik.

Hvad er godt at have klart til fødslen:

Badekar (leje/købe/låne) nårmorerhjemme enandenstart
Håndklæder
Voksdug/plastic
Varmepude/ispose
Vandrejournal
Puslepude med håndklæde (kan holdes varmt med varmepude)
Dyne mm. til baby
En lampe med godt arbejdslys til jordemoderen
Evt. en madras til at lægge på spisebordet, hvis jordemoderen har brug for at sy dig efter fødslen
Hav en lille taske pakket med det mest nødvendige, hvis du skal overflyttes
Kamera/videokamera
Plasticsække
Mad + drikke til under forløbet og efter forløbet (smoothie, juice og saft er godt til den fødende) Sugerør er dejligt, når man skal drikke under en fødsel.
Store underbukser og store bind til mor
Isbind i fryseren mor kan bruge efterfølgende ved evt. hævelser
K-vitamin på dråbeform, hvis du ikke ønsker injektionen

Her skal I se en video om Astrids oplevelse med at føde andet barn hjemme efter en første fødsel på sygehus.