Karina doula

Karinas mission som doula

Min mission som doula at være til stede i et fødselsforløb, på en måde så forældrene står tilbage med følelsen af at have klaret det selv. Jeg vil støtte familien i deres egen unikke rejse i forældreskabet, uanset om det er første eller femte barn.

Område

Karina bor i Skanderborg og dækker fødsler i Midtjylland, primært tilknyttet Horsens og Skejby samt eDoula- forløb i Nordjylland.

Personligt om Karina

Jeg er mor til 3 dejlige piger, en i hver hånd og én i himlen. Så er jeg også gift med Jesper, som jeg mødte på smukfest i skanderborg. Ja jeg kom aldrig rigtig videre, så her bor vi nu i en lille lejlighed mens far studerer og mama driver virksomhed. Jeg kom ellers fra Hirtshals, så derfor er jeg ofte i hjemegnen når vi har tid. Jeg har min mindste hjemme, og lever af at fotografere og være doula. Jeg er et menneske der tror på Gud, og forsøger at leve mit liv i tillid. Jeg er meget boblende og fyldt med energi, kan til tider også være meget distræt og tænkende. Jeg er meget lattermild. Når jeg er på arbejde er jeg fokuseret og rolig. Jeg er også uddannet lærer, og har måske derfor en naturlig evne til at indtage lederskabet i et lokale og holde fokus.

Når jeg ikke er på arbejde elsker jeg alt der er kreativt – strikketøj, min guitar, maleri. 

Sagt om Karina som doula & fotograf

“Karina tog billeder under D’s fødsel. Det havde været en stor drøm siden V’s fødsel at, forevige netop det øjeblik, hvor man møder sit barn for første gang. Under fødsel er man så koncentreret af sin egen indre verden, så det er ret fedt at se det hele udefra bagefter.

Det at se mig selv udefra, har hjulpet mig til at ændre mit narrativ omkring fødslen. Jeg kan se hvor stærk jeg var, på trods af tankerne om at give op.

Derudover så har det været fantastisk at se J på sidelinjen. Se hans ro, styrke, indlevelse og støtte. Hans hænder er faktisk på min krop på ALLE billeder. Og det allerbedste – vores første møde med D.


Tak Karina for at forevige min familie på smukkeste vis – selv en fødsel kan blive billedskøn igennem din linse”

“Hun er virkelig god til at lytte –og ikke kun til det sagte. At give plads og være nærværende samtidig. Hun er god til at stille de rigtige spørgsmål, give plads til stilhed, og refleksion. Hun er meget intuitiv. Hun er sjov og energifyldt”

Relevante kurser

Karina som doula

Karina er livsklog, sprudlende og ærlig. Hun er en menneskekender, der altid formår at være nærværende og støttende, så man føler sig passet godt på og samtidig udfordret i passende mængder.

Astrid Givard, Sparringspartner

Jeg er doula fordi jeg føler mig kaldet til at være det. Jeg tror ganske enkelt, at jeg har noget at give, og at mine samlede evner kommer til deres fulde ret i arbejdet med spirende familier. Det er min mission som doula at være tilstede i et fødselsforløb, på en måde så forældrene står tilbage med følelsen af at have klaret det selv. Jeg vil støtte familien i deres egen unikke rejse i forældreskabet, uanset om det er første eller femte barn.

Jeg har personlig erfaring med traumatiske fødselsforløb, og tidlig fødsel/tidlig vandafgang. Det gør mig i stand til at hjælpe andre i lignende situationer. Jeg arbejder med hjertet, og ingen forløb er ens. Det er mor og far, og baby ikke mindst, der sætter dagsordenen.

“Da vores fødsel blev alt andet end vi planlagde og da det var vores første barn, hjalp Karina med at skabe tryghed omkring os. Vi var slet ikke i tvivl om, at hun havde styr på det og at hun kunne hjælpe med alt det, vi ikke vidste noget om.

Under selve fødslen støttede og guidede hun både M og N. Hun samarbejdede og aflastede på en hvis måde jordemoderen. Hun var vores psykiske støtte. 

Da det på et tidspunkt blev hektisk under fødslen, skabte Karina fuldstændig tryghed for M og N og forklarede roligt hvad der skete. Så kunne læger og jordemødre koncentrere sig om baby og Karina kunne passe på os, hvilket hun gjorde. Karina fulgte op på vores forløb løbende og sprang til, da vi havnede på hospitalet inden fødslen. Her hjalp hun os med at finde ud af hvad vi havde behov for i den pågældende situation.”

“Vi kan med ro i sindet kun anbefale Karina til andre fødende. Hun er guld værd! Samt at det er en bonus at hun er fotograf, så hun hjalp os med at dokumentere fødslen.”