…Hver gang jeg tænker på min fødsel? Efterfødselsreaktion eller ej?
Mange af de kvinder, der kommer til mig for at bearbejde deres fødsel, beskriver, at de bliver så kede af det og græder, hver gang de tænker på deres fødsel. Også flere år efter. De kan ikke selv definere, hvad der gør dem så kede af det. Men de kan mærke, at der er noget, der skal bearbejdes. Når vi kommer dybere ned i samtalerne, er der ofte sket ting undervejs i fødslen, som har gjort, at de har mistet sig selv helt i fødslen.
At miste sig selv
Det, at miste sig selv i fødslen, er helt normalt og uundgåeligt, da fødslen er en kæmpe overgangsbegivenhed. Inden for antropologien taler man om liminaliteten. Det er det, der i fødslen ofte sker lige midt i overgangsfasen. Det er der, hvor man føler, at man mister begrebet om, hvem man er. Man kommer derud, hvor man ikke kender sig selv mere. Det er voldsomt at opleve. Især hvis man ikke har en støttende person omkring sig, der fortæller og viser én, at alt er godt. Eller hvis man ikke er forberedt på, at det vil ske, når man midt står i sit livs måske største kropslige og følelsesmæssige oplevelse. Og samtidig går fra at være kvinde til at være mor.
Lyt til mig
Der kan også være andre grunde til, at kvinder føler, at de mister sig selv i fødslen. Ofte hører vi, at det, der kan slå en fødende kvinde helt ud er, hvis der ikke bliver lyttet til hendes intuition. Det kan være, at hun eksempelvis kan mærke, at barnet står skævt, men at der bliver iværksat et indgreb, der ikke tager højde herfor. Det er ikke ond vilje fra fagpersonerne omkring hende, men det kan skyldes, at det som fødende kvinde kan være umådeligt svært at få udtrykt det, man føler. Derfor er det så vigtigt, at fødselspartneren er uddannet til at vide, hvordan han skal hjælpe.
Efterfødselsreaktion
Omkring 10 % af alle fødende kvinder oplever en efterfødselsreaktion, som de skal have hjælp til. Ca. 80 % oplever ‘Baby blues’, som er almindelige følelsesmæssige reaktioner efter fødslen. Ovenpå den store begivenhed, en fødsel og starten på moderskabet er, kan der opstå en masse blandede følelsesmæssige reaktioner, som kan være svære at forholde sig til. Samtidig har du fået en baby, der ikke kan give udtryk for, hvad der er galt, når han/hun græder. Og du får sikkert ikke den søvn, du har brug for.
Hormonerne danser rundt i kroppen og prøver at finde et leje. Derfor oplever de fleste også en ‘tudedag’ mellem 2-10 dage efter fødslen, hvor man ikke ved, hvad man græder over. Det kan være enormt forløsende, så bare giv slip og lad være med at tænke over, hvad det skyldes. Hvis du fortsætter med at have det sådan i tiden efter, bør du overveje at tale med nogen om det. Det skal gerne forsvinde efter de første to uger.
‘Jamen, det var da en hurtig fødsel’
Hvis du er ked af fødslen og forsøger at finde forståelse, kan du møde udtalelser som ‘du skal da være glad for, at du har et sundt og raskt barn’. Eller ‘jamen, det var da en hurtig fødsel’. Det kan man ikke bruge til ret meget i den situation. Faktisk kan det bare gøre det hele værre, hvis du ikke føler, at dine følelser er berettigede. Der er ofte stor forskel på, hvordan fødslen forløb rent teknisk og mekanisk og på kvindens egen oplevelse. Og det er altså den oplevede historie, der er den vigtige.
Har du brug for at få talt din fødsel godt igennem, finde nye perspektiver og forstå hvad der skete, så kan du booke en samtale hos mig. Jeg vil med glæde tage mig kærligt af dig.
