Kære gravide!

Hjerteligt tillykke med din graviditet.

Her er en guide til, hvad du kan bruge mig til, hvis du er gravid for anden, tredje, fjerde osv. gang. Klik på linket for at komme til siden, hvor du kan læse mere om hver enkel ydelse.

  • Har du tidligere modtaget fødselsforberedelse hos mig, tilbyder jeg et genopfriskningskursus.
  • Hvis du har født før men ikke gået til fødselsforberedelse, så vil jeg anbefale dig at gå til  fødselsforberedelse hos mig. Jeg lægger vægt på at give dig muligheden for at mærke, hvad der er rigtigt for dig, at give dig forskellige teknikker til at være i og arbejde med din krop, når du har veer samt at din partner er din vigtigste medspiller i hele forløbet.
  • Har du tidligere oplevet en traumatisk fødsel, tilbyder jeg dig samtaler enten med eller uden din evt. partner. Jeg har siden 2013 arbejdet med og haft en særlig interesse i traumatiske fødsler.
  • Rebozomassage er en gave til den gravide krop, især hvis du er øm eller har et barn, der vender med numsen nedad. Jeg tilbyder både at give dig rebozomassage, og at I som par kan komme på rebozoworkshop.
  • Ammeforberedelse er i min optik lige så vigtig som fødselsforberedelse og tilbydes pt. kun online, hvor alle kan være med. Dette kan være relevant for dig, der har født før, hvis din amning var svær eller udfordrende.
  • Har du et ammeforløb i bagagen, du er ked af og ønsker du at forberede dig på en anden start med dit næste barn, så har jeg en pakke til dig, jeg kalder; Amning – En ANDEN start.
  • Hvis du tidligere har mistet og venter dig igen, kan jeg anbefale dig samtaler eller et doulaforløb. Desuden kan jeg henvise dig til min anden blog mistetspaedbarn.dk