Lær at lave fødselsforberedelse – kursus for fødselshjælpere

Kursus i Fødselsforberedelse – hvordan planlægger og gennemfører du det?

Denne dag bliver du sat ind i alle metoderne, som anvendes i En ANDEN starts fødselsforberedelse, herunder ve-vejrtrækninger, presseteknikker, visualiseringer, afspændingsøvelser, basal viden om amning, øvelser som klæder partneren på til fødslen såsom rebozo og meget mere. Alt sammen værktøjer, viden og tips med fokus på en naturlig og harmonisk fødselsoplevelse men samtidig også med blik for, at fødslen kan tage en drejning, og noget uventet kan opstå. Du lærer, hvordan jeg underviser og har opbygget kurset modul for modul, så du kan tage det som en model for din egen fødselsforberedelse, eller du kan sammensætte dit eget.

Siden jeg blev uddannet doula, har jeg undervist i fødselsforberedelse i forskellige sammenhænge med forskellige kurser samt min læreruddannelse og kandidatgrad som baggrund. En ANDEN starts fødselsforberedelse er udviklet i samarbejde med jordemoder Helene Bovin, som var den ene del af En ANDEN start indtil foråret 2017. Se mere om min baggrund her.

“Jeg vil bare sige, at Astrid er helt fabelagtig, som menneske, doula og underviser. Det har været fantastisk at være med på hendes kursus, hvor jeg lærte en masse nyt, selv om jeg er gammel og har været med til mange fødsler. Nu har jeg fået stablet mit eget fødselsforberedelseskursus på benene, som er helt baseret på Astrids kursus. Det er for engelsktalende, og jeg starter første gang på søndag med tre tilmeldte familier, det er jeg meget spændt på. Tusind tak for alt, kære Astrid! Helen, deltog på kursus i Jylland

Kurset indeholder:

  • Fødslen og dens faser + Fødeskema
    Her gennem går vi fødslens fysiske udvikling, de psykiske udfordringer og tilstande, den fødende kan møde undervejs og hvad partneren kan tilføre i de forskellige faser.
  • Hormoner i fødselsarbejdet
    Læren om hormonernes virkning i graviditet, fødsel og efter fødsel er basal. Vi taler især om oxytocin, endorfiner og adrenalin og hvordan en forståelse for hormonerne kan have en stor indvirkning på fødslen.
  • Smertelindringsteknikker
    I modtager et dokument med de muligheder, der findes for at blive smertelindret, både naturligt og medicinsk. Det er afgørende at have en basal viden om mulighederne for at kunne træffe et informeret valg, således at valget ikke bare er epidural eller ej. I får udleveret et skema med en oversigt over mulighederne.
  • Afspænding
    Vi gennemgår afspændingsøvelser, vi kan lave med de gravide. Afspænding er godt at kunne, så man ikke bruger alle sine kræfter på at spænde op, når man har veer.
  • Ve-vejrtrækninger
    På mine kurser er der ingen rigtig eller forkert måde at trække vejret på. Det, man har trænet, er ofte det, der virker bedst. Derfor er der både intro til det dybe åndedræt og det højcostale åndedræt.
  • Presseteknik
    Vi lærer, hvordan man kan presse baby ud, og hvordan man undgår bristninger.
  • Arbejds- og fødestillinger
    Hvis man ikke har overvejet, hvordan man kan placere sin krop, når man føder, er der stor sandsynlighed for, at man ender på ryggen på fødelejet. Vi taler om hvorfor og øver de forskellige stillinger, der kan bruges i hhv. første og anden del af udvidelsesfasen og pressefasen.
  • Ønskeliste
    Vi gennemgår de aspekter af fødslen, der er mulighed for at vælge til eller fra samt egen indflydelse på processen.
  • Visualisering
    Det er et kendt fænomen, at visualisering kan motivere til mere, end man tror er muligt. Vi taler om, hvordan vi kan lære de gravide at bruge visualiseringer i deres fødsler.
  • Amning & tilknytning
    Den normale amning og den sunde tilknytning introduceres via video, som I modtager efter kurset. Jeg gennemgår mine bedste råd til en god start på ammeforløbet.
  • Komplikationer, indgreb og egne muligheder
    Her får I et dokument med en masse viden om hvilke komplikationer, der kan opstå samt hvilke indgreb, de kan medføre. Desuden er der beskrevet, hvilke muligheder de fødende selv har for at løse evt. komplikationer. Dette er basisviden for dig som underviser og for de fødende.
  • Praktiske tips til partneren inkl. instruktion i REBOZO
    Vi gennemgår de bedste tips til partneren, og jeg instruerer jer i de rebozoøvelser, jeg lærer parrene på fødselsforberedelsen. Rebozoen er et fantastisk værktøj at have med til fødslen.
  • Den gode og den dårlige fødespiral
    Dette værktøj introduceres kort, så I kan bruge det, som jeres eget, når I selv skal undervise.

Du modtager efterfølgende videooptagelser fra min liveundervisning!

Efter dette kursus kan du starte dit eget hold og vil have en færdig undervisningsplan parat.

Du får alle mine skabeloner og lydfiler, som du frit kan bruge som dit eget.

 

“Hvor var det en berigende dag med en masse håndgribeligt som kan føres med videre når jeg starter mit eget op.” Deltager på kurset i København

 

Praktisk om dette kursus

Jylland:

Dato: 1/6 2018 kl. 10-17
Adresse: Holistisk Center
Søren Frichs vej 42 F, 1. sal
8000 Aarhus C

NB! Dørene åbner først 10 min. før kurset starter.

Pris: 2700 + moms (mulighed for ratebetaling)
Prisen er inkl. materiale, kaffe/the, snacks og frugt hele dagen. NB! Medbring selv frokost.

Skal du med? Jeg vil GLÆDE mig til at se dig!

Ja tak, jeg skal med i Jylland!

 

“Astrid har gjort opbygningen så klar og enkel af sit geniale emne og giver dig en vældig god plan, som du kan følge, når du begynder at holde fødselsforberedelseskurser. Kurset er så flot en overbygning for dig som doula/doulastuderende eller nogen anden, der har kendskab til fødslens udvikling. Kurset giver dig en rigtig god mulighed for at udvide din tjeneste.

Jeg er en mor til fem børn og har den vildeste interesse inden for fødsler og fødselsforberedelse. Jeg har studeret alt muligt deromkring og ledt efter al slags erfaring og kendskab i det område, og jeg synes, dette kursus er det bedste, man finder, hvis man vil lære at lave fødselsforberedelse.

Det er guld værd at lære hos Astrid, som har så sjovt og dejligt nærvær, og samtidig hjælper hun dig videre efter kurset, så du kan komme godt i gang.” Dagný Erla Vilbergsdóttir, doulastuderende (fra Island).