Fødsel – Den indre ekstremsport

Af En ANDEN start - Ingen kommentarer

Kan en fødsel ”bruges” til andet end at sætte børn i verden. JA, mener to fødselskonsulenter. Den kan være med til at forandre en kvinde i en grad som ingen anden oplevelse.

De to fødselskonsulenter, jordemoder Helene Bovin og fødselscoach Astrid Givard, er ikke i tvivl om, at fødslens udfordringer rummer muligheder for udvikling af andet end et barn.

Fødsel er en enestående begivenhed. Den er unik, vild og overvældende, den udfordrer os og giver os mulighed for at nå til både mentale, følelsesmæssige og kropslige yderpunkter, som vi ikke troede mulige. Der er ingen tvivl om, at fødsler er udfordrende. Men kan vi bruge denne udfordring til andet end det indlysende formål: at bringe børn til verden? spørger de.

”At bringe et barn til verden er jo formål nok i sig selv. Men fødsel kan også bringe den fødende kvinde et andet sted hen og bringe andre sider af hende selv til verden. Fødsler rummer et umådelig stort forandringspotentiale, som man kan få meget ud af, hvis man vil det,” siger Astrid Givard.

En fødsel kan give en oplevelse af vejen gennem udfordring, styrke, afmagt, udholdenhed, kontroltab og overgivelse og derfra videre til overvindelse, en ny og anderledes styrke. Det er bare ikke alle fødende kvinder, der når frem til det med overvindelsen og styrken.

”Fødslen er en klassisk transformationsproces, hvor vi går fra at være noget, til at blive noget andet, og derimellem ligger den svære fase af at være hverken-eller. Det er den, der inden for antropologi kaldes liminalitetsfasen, og den er i alle kulturer omgærdet af mystik og angst. Vi kan godt forholde os til en udfordring, som vi ved, hvad er. Det er det, der ligger mellem kategorierne, der tager pippet fra os. På samme måde er overgangsfasen i fødslen – den del, hvor kvinden slipper de sidste bånd til det gamle jeg og giver slip på kontrollen – den største udfordring. Det er der, en fødende kvinde virkelig skal støttes, hvis hun skal overkomme opgivelsen og afmagten og nå frem til styrken. Mange fødende mangler den støtte og håndterer det ved at få massiv smertelindring. Men det kan godt gribes anderledes – og mere konstruktivt – an,” siger Helene Bovin.

Magt eller afmagt

De to fødselskonsulenter har sammen etableret virksomheden En ANDEN start, hvor de hjælper kvinder, der er bekymrede for fødslen til at få en berigende og udviklende fødselsoplevelse. Selvom de som jordemoder og fødselscoach har masser af viden om den kropslige del af fødsler, vælger de at fokusere på den psykiske del af fødslen.

”Den fysiske del af en fødsel er så afhængig af den psykiske del, at det ikke rigtig giver mening at forholde sig til en fødsel som blot en fysisk begivenhed. Kvindens indre tilstand definerer fødselsforløbet i en helt utrolig grad, og vil være noget, hun bærer med sig i sin selvopfattelse efterfølgende. Hvis hun føler sig fortabt og svigtet under sin fødsel, kan barnet godt komme sundt og rask til verden, men hun vil alligevel bære afmagten med sig i sit selvbillede i mange år, ja måske resten af livet. Og det kommer til at præge hendes måde at være menneske, partner og mor på. Omvendt kan en fødsel godt være vældig kompliceret, men hvis kvinden oplever, at hun håndterer det, at hun bliver behandlet respektfuldt og ikke mister sig selv undervejs, kan det blive en berigende oplevelse, der giver hende nye kompetencer at møde livets andre udfordringer med,” siger Astrid Givard.

Meningsfuld smerte?

Trods utallige forsøg er det ikke overbevisende lykkedes at finde en brugbar sammenligning af ve-smerter og andre smerter. Nogle har foreslået at det svarer til at hamre skinnebenet ind i en metalkant med minutters mellemrum i timevis. Andre, at det svarer til et maratonløb.

Men de to fødselskonsulenter mener ikke, at en fødende kvinde oplever smerte på samme måde som den, der hamrer skinnebenet ind i metalkanten. Den fødende kvinde er smertedækket af fødselshormonet oxytocin, der sætter hende i en form for trancetilstand og gør hende i stand til at acceptere store smerter. Desuden giver veer ikke vævsskader, så kroppen vil ikke registrere veer som farlige. Derfor bliver der heller ikke frigivet alarmhormoner som fx adrenalin.

”Det er kun i psyken, altså angsten for smerten, at vi oplever den som farlig eller truende, men trancetilstanden og oxytocinet fokuserer kvinden. Det uvæsentlige sorteres fra, så der kun arbejdes for at hjælpe barnet ud og fokuseres på mødet med den nyfødte. Der skal knyttes stærke bånd i fødselsøjeblikket, og det kræver et ubrudt nærvær. Kvindens smerter vil desuden sende smertelindrende hormoner via navlestrengen til barnet, som beskytter den lille. Så også på det fysiske plan kan der opstå et meningsfuldt fællesskab.” fortæller Helene Bovin,

Men ofte har kvinden et for lavt oxytocin-niveau, fordi hun er utryg eller bange. Så mister hun sit vigtige redskab til at klare smerten. Og ofte fokuseres der på kvinden som offer for sine smerter, i stedet for på konteksten, hvad smerterne egentlig handler om.

”Fødselssmerten har jo et formål, en mening, og det gør en forskel. Hvis man forestillede sig, at andre, fx under tortur, påførte én så store smerter, ville det være meget traumatiserende, fordi smerten ville foregå i lidelse og ydmygelse. Men med fødesmerter er der en relation på færde, der opbygger og giver glæde, nemlig relationen mellem barnet, kvinden og manden. Den relation giver mening til arbejdet,” fortæller Helene Bovin, og fortsætter:

”En far har en gang fortalt mig, at hvis det var virkelig, virkelig vigtigt, hvis det fx handlede om hans søns overlevelse, ja så skulle han sgu nok hamre benet ind i den metalkant og finde en måde at klare smerten på. Det er et fint billede, for hvis det er vigtigt nok, kan vi klare umådelige smertemæssige udfordringer. Det er den meningsløse eller farlige smerte, vi ikke kan håndtere. Hvis vi finder ind til meningen med smerten og forstår, at det ikke er farligt, tackler vi smerten helt anderledes,” siger Helene Bovin.

Find fem … årsagssammenhænge

I En ANDEN start kan man få lavet en analyse af, hvad der egentlig foregik i ens fødsel. I en fødselsanalyse bliver det klart, hvilke faktorer, der gjorde, at det gik som det gik, og ofte fritager det kvinden for en unødvendig nederlagsfølelse. Fødselskonsulenterne hjælper især gravide, der har haft en voldsom fødselsoplevelse første gang og som derfor frygter næste fødsel. Fødselsanalysen giver nye forklaringer og dermed nye muligheder:

”Vi leder aldrig efter fejl eller skyld i forløbet. Det vi kigger efter er årsagssammenhænge, der kan give kvinden en klarhed over sin proces gennem fødslen. Vi tydeliggør, hvilke skjulte ressourcer, hun besidder, og hvordan de kan bringes i spil. Hun ender ofte med en stor aha-oplevelse: ”Nåh, det er derfor det gik som det gik!”. Og det vil meget ofte være en enorm befrielse. For en uforståelig og negativ fødselsoplevelse kan lave ravage i ens indre i meget lang tid,” siger Astrid Givard.

De to fødselskonsulenter mener, at alt for mange kvinder ikke får bearbejdet fødselsoplevelsen, men blot accepterer en traumatiserende fødselsoplevelse. Det kan have konsekvenser som efterfødselsreaktioner, komplikationer i amme- og familieetableringen og angst ved næste fødsel. De opfordrer til, at kvinder ikke bare pakker den dårlige oplevelse væk, men i stedet arbejder med oplevelsen og vokser af det. Ligesom man ville gøre med andre svære oplevelser i livet.

”Hvis man vil beriges af sine stærke oplevelser, må man forstå dem konstruktivt, fokusere på sine ressourcer og bruge dem til at gøre noget andet fremover. Man kan sagtens arbejde på at få en berigende fødselsoplevelse, både før, men også længe efter selve fødslen. Det handler om, hvordan man tolker og forstår sin fødsel, og hvad man vil bruge udfordringen til. Vi vokser jo ved at gøre det umulige,” siger Helene Bovin, og fortsætter: ”og fødsel er måske den mest intense indre ekstremsport, der findes. Den giver vanvittige udfordringer, såvel fysisk som psykisk, og giver os enestående muligheder for at rykke ved vores begrænsninger. Og når vi kommer i mål, får vi den allerstørste gave”.