Blog

At give gode råd til en nybagt mor og far

nybagt

Allerede i graviditeten, når maven begynder at bule ud, oplever mange kvinder, at en grænse for, hvad man kan blande sig i, er nedbrudt. Man får kommentarer fra nær og fjern, og nogle gange må man endda helt uopfordret lægge øre til andres forfærdelige fødselsberetninger, når man selv står og snart skal føde.

Når baby er født skorter det heller ikke på historier og “gode” råd, måske især fra andre forældre i alle aldre, som mener at kunne huske, hvordan det var.

Dette indlæg er skrevet som en kærlig opfordring til at have tillid til, at forældrene har styr på deres barn og til aldrig at give en nybagt forælder et råd, han/hun ikke selv har bedt om.

 

En nybagt mor er åben og modtagelig

En nybagt mor er åben og sårbar som aldrig før. Det starter allerede i graviditeten, hvor sindet og sjælen åbnes for noget, der er meget større end en selv. Desuden arbejder hormonerne på højtryk, og de fleste kvinder oplever at føle sig mere skrøbelige og modtagelige, end de var før graviditeten. Det forstærkes i høj grad efter fødslen, for så har mor ovenikøbet en lille baby i sine arme. Det er helt nyt – hvert barn er helt nyt, uanset hvilket nummer i rækken, det er.

Beskyttertrangen er for alvor vækket, systemet koncentrerer sig om at få babyen til at overleve. Det er så sårbart og skrøbeligt og samtidig helt vidunderligt smukt og enestående.

 

De velmenende råd og spørgsmål

Det sidste, en nybagt mor har brug for, er at føle sig usikker og betvivlet. Jeg møder i mit arbejde så mange kvinder, der begynder at tvivle på sig selv, på amningen, på om baby trives osv., på grund af de mange sikkert velmenende råd eller spørgsmål, som:

  • “Skal du nu amme igen?”
  • “Er han ikke sulten?”
  • “Er han allerede sulten igen?”
  • “Hvis du ikke lærer ham at ligge selv, lærer han det aldrig!”
  • “Skal han allerede sove igen?”

Vinderne over de mest ødelæggende kommentarer til en nybagt mor er:

  • “Du har nok ikke nok mælk” / “Er du sikker på, at der er næring nok i din mælk?”

Vi skal stoppe med at kommentere. Også selvom det er formuleret som et spørgsmål. Men et spørgsmål som “er han nu sulten igen?” er altså ikke et rigtigt spørgsmål. Det er et retorisk spørgsmål, som er fyldt med fordomme og holdningen om, at han nok ikke burde være sulten igen.

 

Mor skal kunne give barnet fra sig?

Nogle kommenterer ikke nødvendigvis men har en meget skarp holdning til andres forældreskab. Jeg husker tydeligt en bekendt, der kommenterede sin søsters måde at være nybagt mor på: “Hun kan aldrig give barnet fra sig, det er jo helt sygt”. Faktisk er det jo det modsatte af sygt; Det er meningen, at vi skal være tætte med vores barn. Det er ikke meningen, at babyer skal lære at ligge alene eller gå fra arm til arm. Læs evt. mit tidligere blogindlæg om moderrollen.

nybagt

Ja, baby skal spise (næsten) hele tiden

En baby, der ammes, skal spise meget ofte. Det er forholdsvis ny viden. Tidligere anbefalede man et interval på 3-4 timer mellem amningerne, også selvom baby skreg og tydeligvis var sulten. De fleste bedsteforældre har fået børn på den tid, hvor det var anbefalingen. Derfor kan det måske også være svært at forstå, at det ser helt anderledes ud nu, for børn er jo børn, uanset hvornår de er blevet født. Men vi bliver heldigvis hele tiden klogere. Derfor anbefales i dag det, vi kalder friamning; At man ammer barnet efter dets behov og glemmer alt om tid og intervaller. Man kan læse lidt mere om det i Sundhedsstyrelsens “Amning – håndbog for sundhedspersonale”  og i denne artikel om Nils Bergman.

 

For lidt (næring i) modermælk

Ja, mor kan godt have for lidt modermælk, men det er de færreste, der ikke kan få produktionen op, så den passer til babys behov. Mængden af modermælk reguleres efter udbud og efterspørgsel. Det betyder, at mor kan tilbyde brystet oftere, hvis produktionen skal sættes op, hvilket virker i langt de fleste tilfælde. Amning kræver en vis ro for, at hormonsystemet kan producere nok oxytocin, som er det hormon, der får mælken til at løbe. Oxytocin hæmmes af adrenalin, så hvis mor er meget stresset, kan det også have en indvirkning på amningen. Derfor er det bedste, du kan gøre for en nybagt mor, der gerne vil amme:

  • At hjælpe hende til at holde adrenalin-niveauet nede.
  • At tilbyde din praktiske hjælp.
  • At støtte hende og vise hende, at du tror på, at hun kan amme.

At der skulle være for lidt næring i modermælk er en sejlivet myte, da modermælken er tilpasset barnets behov. Hvis der er problemer med barnets vægt, kan det eksempelvis handle om ovenstående.

(Dette er naturligvis en meget forenklet forklaring. Er der problemer, anbefales det at kontakte en ammerådgiver.)

Så kære pårørende til en nybagt mor (og far). Vær nænsom, vær kærlig og tilbyd din hjælp og din støtte. Forsøg ikke at sætte spørgsmålstegn ved det, de gør, men vis, at du tror på, at de har styr på det. På den måde bliver det også trygt for mor og far at dele, når noget er svært, og måske vil de endda også søge gode råd hos dig.