Amning uden smerter og tårer

På dette unikke ammeforberedelses-kursus, lærer I alt, hvad I bør vide, inden I lægger barnet til brystet første gang. Med dette kursus vil I vide, hvordan I løser de mest almindelige udfordringer, I kan opleve i starten, og I bliver klædt på til at vide, hvordan I selv får en god amning i gang.

“Tusind tak for et fantastisk ammekursus! Amningen har kørt fra dag et og jeg har ingen problemer med hverken sår, mælkeknuder, tro på at have mælk nok eller hendes sutteteknik. En sand fornøjelse.

På Ammeforberedelse – kursus for gravide lærer I blandt andet:

  • Hvad der skal til for at få gang i en velfungerende amning
  • Hvordan I lægger barnet til, så I undgår sår og revner
  • Hvordan I øger chancerne for en baby i harmoni
  • Hvad I kan gøre for at få mere søvn til mor og baby
  • Hvordan I løser de mest almindelige ammeproblemer
  • Hvordan I aflæser jeres barns gråd
  • Og vigtigst af alt får I selvtillid og styrke til at lytte til egen intuition

“At tage et ammekursus var en af de bedste ting, jeg gjorde i forbindelse med at få min datter.”

I får:

  • 3 timers undervisning
  • Skriftligt materiale at slå op i efterfølgende
  • Gratis telefonrådgivning ved behov, når I har født
  • 10 % rabat på et ammebesøg af Astrid efter fødslen
  • Henvisninger til de bedste steder at søge hjælp

Kurset er som udgangspunkt for par.

Har du ikke en partner, er du velkommen til at tage en anden nær relation med, som skal spille en rolle i dit liv som nybagt mor.

Det er af afgørende betydning, at man som kvinde føler sig støttet af sin partner, når amningen skal etableres. Desuden vil mange ammeforløb indebære op- og nedture, hvor opbakningen fra partneren ligeledes har stor effekt på, hvordan I kommer gennem udfordringerne.

Tusind tak for en fantastisk aften! Vi var helt høje da vi tog derfra. Min kæreste var meget skeptisk for at tage med – han mente jo ikke at han kunne lære at amme. Men han var helt vildt glad for at have fået øjnene op for at han faktisk har en vigtig rolle i amning og hele den første tid med vores baby. Det bedste ved kurset var alle de små tips og tricks der blev delt. Og at det var et godt fokus på den første spæde tid – jeg gik derfra og følte mig stærk, feminin og klar! Jeg kunne have suget til mig af dine guldkorn og varme i evigheder! Elskede at det var roligt og uformelt uden en så fast agenda at det blev mekanisk. Af hjertet tak!

Betina, Deltager på ammekursus

Dato for kommende kurser i ammeforberedelse:

Fredag d. 17/4 2020 kl. 10-13 Aflyst pga. Corona. Ny dato kommer snarest!

JA TAK – til ammeforberedelse i april


Praktiske oplysninger

Skafferiet – Spisestuen
Jernbanegade 1
8382 Hinnerup
– Lokalet ligger på torvet ved Kaffebaren

Der er gratis parkering overfor. Toget fra Aarhus C tager ca. 15 min. og går næsten lige til døren.

“Jeg har deltaget i ammekurset og synes, det var meget værdifuldt at blive klædt på til opgaven og ikke mindst forberedt mentalt på amningens best practises og faldgruber. Da jeg ammede første gang havde jeg store problemer med smerter og forkert sutteteknik, og nu kan jeg se, at jeg dengang ikke fik den hjælp, jeg havde brug for. Denne gang er jeg bedre forberedt med konkrete teknikker og viden, der gør mig i stand til at reagere, justere til og evt. søge hjælp, hvis behovet skulle opstå, når jeg skal til at starte amningen op.”

”Efter kurset følte jeg mig meget bedre klædt på til at starte med at amme, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og bruge alt, jeg har lært. Astrid har et behageligt væsen og er en dygtig underviser. Tiden fløj af sted”

Pris:

625 kr. for dig og din partner for kursus i ammeforberedelse.

Der vil være lækre snacks og drikkevarer.

Det er muligt at booke mig til din mødregruppe, et lokalt arrangement eller andet, hvor I samler en flok. Prisen er 2250 kr. Der tillægges et transportgebyr efter gældende takster. Skriv for at høre mere.

NB! Da jeg også er doula, kan det ske, at kurset falder sammen med en fødsel. I så fald finder vi en ny dato, eller I får pengene retur.

ammeforberedelse